Tips til den historieinteresserede

Vi varmer op til Historiske dage-festivalen

Den kommende weekend løber Historiske dage-festivalen af stablen i Øksnehallen med et væld af aktiviteter, foredrag og formidling om historie. Vi varmer op ved at sætte fokus på vores mange tilbud til den historieinteresserede. 

1: Vidste du, at du kan låne historiske magasiner såsom "Historie: Illustreret videnskab" og "Alt om historie" på biblioteket? Det kan du! Gå på opdagelse i "Historie: Illustreret videnskab" her og i de digitale versioner af "Alt om historie" her.

2: Vidste du, at du kan høre historiske podcast såsom "Vild Historie" på ereolen? I denne podcastserie er der kun to krav; historierne skal være ægte, og så skal de være vilde! Find afsnittene her.

3: Vidste du, at du via bibliotekets hjemmeside har adgang til flere databaser med historiske kilder såsom arkiv.dk, danmarkshistorien.dk, Dansk biografisk leksikon, Historiefaget og Historiens verden? Se mere her.

.. Og så har vi jo også fagbøger om alt fra vikingetiden til Christian 2. og Anden Verdenskrig. OG alle de historiske romaner. Så næste gang du vil mærke historiens vingesus, kan du med fordel kigge fordi dit bibliotek eller spare turen og besøge bib.ballerup.dk.

Tags
Materialer