Tegneseriefans anmelder #1

Hvad var dit første indtryk?

Mit første indtryk var, at jeg ikke troede, at den var så klam, som den egentligt er. Den er ret klam!

Men jeg lagde også mærke til, at omslaget lidt ligner en amerikansk Year Book. Inden i har den de her billeder af unge mennesker: normale mennesker på den ene side og monstre på den anden.

Jeg tænkte også, at den er utrolig tyk. Det arbejde, der lægger bag sådan et værk, er ret imponerende.

Hvad handler den om?

Den handler om en gruppe High School elever, som bliver smittet med en sygdom, der bliver spredt gennem ubeskyttet sex. Sygdommen gør gradvist de smittede til monstre.

De smittede ”monstre” bliver ikke onde eller skifter personlighed, men de bliver udstødt fra samfundet pga. deres ulækre udseende. Den handler derfor meget om, hvordan isolation og fremmedgørelse kan påvirke et menneske.

Jeg kom selvfølgelig til at tænke på AIDS-epidemien og hvordan AIDS-patienter blev opfattet af det omgivende samfund.

Da vi har med teenagere at gøre, handler den også om kærlighed, venskab og ensomhed.

Hvad kunne du godt lide ved den?

At den ramte mig. Under læsning var jeg ofte nødt til at lægge den fra mig. Den er utrolig mørk og har det her horror-element, der gør den meget uhyggelig.

Men jeg kan egentligt godt lide, når noget rammer mig dybt, for så betyder det, at det har været en stor oplevelse.

Jeg kan også godt lide Charles Burns tegnestil. Han er vanvittig dygtig til at tegne og jeg er især vild med hvordan han bruger synsvinkler og perspektiv. Og så er det meget virkningsfuldt, at den er holdt helt i sort/hvid – hans tegninger ligner næsten linoleumstryk.

Hvad kunne du ikke lide?

Den bliver nogen gange en lille smule syret. Det kan være svært at finde ud af om karaktererne drømmer eller er på syretrip. Og så ligner mange af karaktererne hinanden. Men måske prøver Burns bevidst at desorientere læseren.

Hvem skal læse den?

Unge mennesker skal læse den, da den også handler om, hvordan livet som teenager er: den første forelskelse, begyndende selvstædighed, afprøve grænser osv.

Man skal også læse den, hvis man har en idé om, at tegneserier kun er Tintin og Asterix, for det her er et helt andet greb om mediet.

Hvad minder den om?

Den minder ikke om nogle andre tegneserier jeg har læst, da jeg ikke opsøger horror-genren så tit.

Den fik mig dog til at tænke på filmen ”Black Swan”, der på samme vis balancerer mellem virkelighed og fantasi – og så er den også lidt klam!