Tankevækkende læsning om opvækst i et udsat boligområde

Af Anonym (ikke efterprøvet)
29.11.18
I denne uge sætter vi fokus på bøger, som omhandler de udfordringer, der er ved at vokse op og være ung i et udsat boligområde.

Udsatte boligområder bliver ofte omtalt i medierne i forbindelse med uroligheder, arbejdsløshed eller borgere på kant af systemet. Ballerup Bibliotekerne vil gerne sætte fokus på fortællinger, der kan vise os andre sider af tilværelsen, end dem som oftest præsenteres i medierne. 

”Planen : roman” af Morten Pape 
Morten Pape beretter i romanform om sin opvækst i den berygtede ghetto Urbanplanen på Amager. I et minisamfund præget af vold, mobning og overflade må Morten i høj grad klare sig selv, da forældrene bliver skilt.

”Sus : roman” af Jonas T. Bengtsson
Sus er 19 år, ligner en 12-årig og bor i en social ghetto. Hun hader sin far, ryger sine daglige joints og begynder at sælge hash for at kunne købe en pistol. Men så er der lige katten, Adrian i kørestolen og den nye fyr i blokken.

”Min familie : roman” af Sebastian Bune 
Om en drengs opvækst i et socialt boligkvarter. Jonathan bor sammen med sin mor, morens kæreste Leon og lillebror James i en århusiansk ghetto. Han må ikke se sin far så meget, som han gerne vil, og frygter Leons temperament.

”Yahya Hassan : digte” af Yahya Hassan 
Digte der med vrede, indignation og stor sproglig kraft sætter ord på hvordan det er at vokse op i en ghetto, hvor vold, svigt og kriminalitet er en del af virkeligheden.

”Sort land : fortællinger fra ghettoen” af Ahmad Mahmoud 
Ahmad Mahmoud (f. 1987) fortæller om sin barndom og ungdom i ghettomiljøet i Hundige-bydelen Askerød. En tilværelse i et parallelsamfund med egne normer og regler og en dagligdag præget af vold, undertrykkelse, socialt bedrag og afsky for dansk kultur.

”Vrede unge mænd : optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark” af Aydin Soei
En sociologisk afdækning af udviklingen i udsatte boligområder rundt om i landet fra 1990'erne og frem, baggrunden for de mange optøjer og mulighederne for at ændre gældende forhold.

Materialer