Tag på togtur med litteraturen
Lige siden toget for alvor kom på skinner, har det været et oplagt emne i dansk såvel som verdenslitteraturen. Og det kan man godt forstå, for toget kan i den grad bruges til at få en historie skudt i gang. Historien kan starte med at stå på toget (fx "Nattog til Lissabon" af Pascal Mercier ). Eller historien kan starte ved, at nogen står af toget (Fx. "Ved vejen" af Herman Bang). Historien kan starte med, at mennesker mødes i toget (Fx. "Kupe nr. 6" af Rosa Liksom), mennesker forelsker sig i toget (Fx. "Nye rejsende" af Tine Høeg), og mennesker kan sågar blive myrdet i toget (Fx. "Mordet i Orientekspressen" af Agatha Christie). Og det er kun et udpluk af den mangfoldige toglitteratur.
Min absolutte yndlingstogbog er den tynde og yderst charmerende franske perle: ”Læseren i morgentoget” af Jean-Paul Didierlaurent. I bogen møder vi Guylain Vignolles. En stille eksistens, der lever af det, han hader mest af alt, nemlig at makulere bøger. Det lykkes ham somme tider at redde enkelte sider ud af det store makuleringsmonster på den fabrik, hvor han arbejder. Disse sider, små fragmentariske tekststykker, læser han op i toget hver morgen kl. 06.27. Han bliver et fænomen, som togpendlere trofast møder op og lytter til hver morgen.
En morgen finder han et USB-stik, der indeholder en dagbog skrevet af en kvinde. Han begynder at læse op af dagbogen i toget og bliver mere og mere fascineret af forfatterindens historie - og sætter sig selvfølgelig for at finde hende.
En af Ballerups læsekredse har læst og anmeldt bogen og den skrev:
"Letlæst og livsklog bog med et persongalleri af både spøjse og stille eksistenser. Fælles for dem er glæden ved bøger, og på snurrig vis resulterer det i små og store forandringer i deres liv. En lille perle." 5/6 stjerner
Bogen solgte 240.000 eksemplarer alene i Frankrig, og det kan jeg godt forstå.
Rigtig god litteraTOGtur!