Læsende person ved vandet

Sommerbogen: Lånernes anbefalinger

28.08.19
Ballerup Bibliotekernes konkurrence Sommerbogen er afsluttet og vinderen er trukket. Vi fik mange gode anmeldelser af vidt forskellige bøger. Her kan du se et udpluk af de begejstrede anbefalinger, vi modtog.

Først og fremmest: Stort tillykke til Lone Frederiksen Kirkebye, som blev vinderen af Sommerbogen 2019 og en dejlig middag for to.

I Sommerbogskonkurrencen har mange skrevet begejstret om deres bedste læseoplevelser og givet anbefalinger, som alle kan få glæde af. Derfor bringer vi her et udpluk af lånernes bedste læseoplevelser. Du kan reservere bøgerne nederst på siden.

Gail Honeyman: Eleanor Oliphant har det fint
”Den halvautistiske Eleanor kæmper bravt for at finde sin plads i arbejdsmæssige og sociale sammenhænge. Bogen er både morsom, alvorlig og rørende.”

Audur Ava Ólafsdóttir: Ar
”En alvorlig, tankevækkende og samtidig humoristisk fortælling om en mand i krise efter en skilsmisse.”

Elly Griffiths: Løgnens hus
”Det er fantastisk læsning fra side 1!”

Michael Cunningham: Snedronningen
”Det er en krævende og givende sommerbog, som giver meget at tænke over.”

Jens Christian Grøndahl: Tit er jeg glad
”En lille, meget dejlig bog, som er helt underspillet, kærlig og intens.”

Han Kang: Vegetaren
”Surrealistisk bog om begær, ondskab, naturen og familieforhold.” 

Maren Uthaug: Hvor der er fugle
”En spændende og overraskende bog, der fortæller om begær, kærlighed og ensomhed.”

Haruki Murakami: Kafka på Stranden
Vinderen Lone Frederiksen Kirkebyes favoritbog denne sommer var Murakamis Kafka på stranden. Om den skrev hun: ”Helt anderledes og særligt læsestof med et fantastisk sprog”.

Materialer