hjertebog

Skønne sommerbøger med romantik

Find hyggelig sommerlæsning her

Er der noget bedre end at fortabe sig i en dejlig, romantisk feel-good roman i de lune sommerdage?

Jeg har her fundet en håndfuld nyere, romantiske sommerbøger, og ordet "sommer" indgår såmænd også i alle titlerne. 

Længes du efter en tur sydpå, kan du snuppe "En sommer i Italien" af Sue Moorcroft eller "Sommer i Paris" af Sarah Morgan med på ferie. 

Er du til sommer, romantik og historie tilsat drama og skandaler, så skal du have fat i "Sommernattens hemmeligheder" af Lisa Kleypas eller "Sommerskandalen" af Meredith Duran. Interesserer du dig mere specifikt for perioden under 1. Verdenskrig, er "Engang en sommer" af Jessica Brockmole måske noget for dig.

Er du til hjertevarme slægtsromaner krydret med lidt intriger og arvestridigheder, kan du med fordel låne "Sommer ved floden" af altid skønne Marcia Willett.

En nutidig historie om venskab og kærlighed blandt en ung gruppe af venner i Bristol finder du i  debutromanen "Uovervindelig sommer" af Alice Adams. 

Hav en skøn sommer!

Tags
Materialer