Praktikanten anbefaler

28.03.23
Få en stærk læseoplevelse

I sidste uge var Ivan fra 8. klasse i praktik på Ballerup Bibliotek. 

Her anbefaler han en af sine yndlingsbøger:

"Bogen Ondskaben skrevet af den svenske forfatter Jan Guillou er en brutal historie om frygt og kærlighed, som vil ændre dit syn på få sider.

Historien finder sted i Sverige i 1959, hvor den 14-årige Erik Ponti lever sit liv som en pengeudlåner i en bande. 

Erik er vokset op i en barndom af vold som er takket være hans voldsudøvende far. En dag bliver Erik kaldt op på inspektørens kontor, fordi han har tævet en dreng, som ikke har betalt sin gæld. Han bliver derefter bortvist uden varsel. 

Eriks mor sender ham så på kostskolen Stjärnsberg for at beskytte Erik fra faderens vold og vrede. 

På kostskolen møder Erik pacifisten Pierre Tanguy, som introducerer ham til skolen.
Dog er kostskolen ikke ret anderledes end Eriks hjemmeliv, da eleverne terroriserer hinanden. 

Bogen viser realisme på et ekstremt højt niveau fordi den viser, hvordan opdragelse af børn foregik i 1950’erne. 

Det er også en selvbiografisk roman, som afspejler Jan Guillous fortid og det gør, at man viser medfølelse i en stor del af bogen.

Ondskaben er også et godt eksempel på hvordan vold påvirker andre mennesker.

Jeg kan især godt lide Ondskaben, fordi jeg finder selvbiografier / selvbiografiske romaner interessante.
I selvbiografier er der gemt informationer som du nok ikke kender til. 

Hvis du selv er glad for barbariske historier eller selvbiografier, 
så er denne bog uden tvivl lige noget for dig!"
 

Tags
Materialer