Nye bøger om besættelsestiden

Sex, spionage og sabotage: disse bøger kaster nyt lys – og lange skygger - over Danmarks fem mørke år

De heroiske fortællinger om Danmarks modstand og evakuering af de danske jøder er for længst sat til vægs af forskere, vidner og efterkommere, hvis beretninger viser et mere broget billede af Danmark under besættelsen.
Nye ting dukker stadig frem i arkiver og private samlinger og diskussioner blusser op på ny, når disse oplysninger ændrer historieskrivningen.

Fem skelsættende år i dansk historie

Det Kongelige Bibliotek har registreret mere end 13.300 værker der handler om Danmark under Anden Verdenskrig: historiebøger, romaner og erindringer – mange erindringer.  
- ”Vi vil blive ved med at interesse os for Anden Verdenskrig indtil Tredje Verdenskrig. Besættelsen vil stadig betragtes som nok den vigtigste periode i nyere dansk historie”, vurderer Claus Bundgård Christensen, historiker ved Roskilde Universitet til Kristeligt Dagblad.

I tekst og billeder

Her er en samling af nye romaner, biografier og fagbøger, der på forskellig vis belyser de fem forbandede år.
Tag også et kig i Frihedsmuseets fotoarkiv som er den største specialsamling om besættelsestiden.

Materialer