Læseklub

Nye bøger med masser af stjerner

En håndfuld af de bedst anmeldte bøger lige nu

Vi har taget et kig i avisernes bogtillæg og fundet en håndfuld af de bedste anmeldte bøger til dig. Læs med her: 

”Meter i sekundet” af Stine Pilgaard
En humoristisk roman om en ung kvinde, der (modvilligt) involveres i højskolelivet i Vestjylland, hvor hendes bulderbasseagtige adfærd gør det lidt svært at skabe nye relationer.
”Stine Pilgaard har skrevet en genial lille sjov roman om Anders Agger og meningen med livet.” 6/6 stjerner – Jyllands-Posten.

”Kønslig omgang” af Susanne Staun
Krimi. Den mandeglade adfærdspsykolog dr. Fanny Fiske profilerer en gerningsmand som transkønnet, hvilket skaber oprør i befolkningen og i LGBT-kredse. Samtidig skal hun i retten, anklaget for at have voldtaget fem studerende, dengang hun var lektor. ” Susanne Staun overgår sig selv med et veloplagt og velskrevet syrebad til tidsåndens seksuelle systematik.” 5/ 6 hjerter - Politiken.

”Jeg tog ned til bror” af Karin Smirnoff
Jana vokser op på en gård i Nordsverige med en utilregnelig og afstumpet hustyran af en far. Nu er Jana voksen og vender tilbage til sin hjemegn, og hun har masser af indre dæmoner med. ” Karin Smirnoffs roman om Jana, der tager hjem for at redde sin tvillingebror i en landsby i det nordlige Sverige, er en barsk og smuk læseoplevelse.” 5/6 hjerter – Politiken. 

”Vi er kortvarigt smukke her på jorden” af Ocean Vuong
En brevroman fra en søn til sin mor, som begynder med familiens historie i Vietnam og snor sig op igennem hans opvækst i USA og bliver en fortælling om klasseforskel, maskulinitet og transnationalitet i et moderne USA. ” Fortællingen om en ung immigrants kamp for at slippe fri af en belastende arv er set mange gange før. Men "Vi er kortvarigt smukke her på jorden" er enestående på den langvarige måde.” 6/6 stjerner – Jyllands-Posten.

”Dukken” af Yrsa Sigurdardóttir
Krimi. Mordet på en hjemløs, en teenagers forsvinden og en sag om overgreb på et børnehjem flettes sammen og politimanden Huldar og børnepsykologen Freyja mødes igen. ”Yrsa Sigurdardottir har med ' Dukken' skrevet sin hidtil bedste krimi om det umage par Freyja og Huldar.” 5/6 hjerter – Politiken. 

Tags
Materialer