Stjernehimmel

Nye bøger med masser af stjerner

Sommerens anmelderfavoritter

Sommeren 2020 har budt på mange skønne nyudgivelser fra Danmark og udlandet. Læs med her:  

”Samtykket” af Vanessa Springora
V. er en pige på 13 og G.M. en mand på 50 - samt forfatter kendt for sine seksuelle forhold til purunge piger. De indleder et forhold. Først 30 år senere tør V. stå frem og fortælle om forholdet, som fik store konsekvenser for hende. ”Samtykket er voldsom og rystende læsning og kan anbefales til alle.” 5/6 stjerner - Jyllands-Posten.

”Tour de Chambre” af Tine Høeg
"Tour de chambre" er Tine Høegs gribende roman om forelskelse, længsel og ungdommens minder, der vækkes til live igen med tumultariske kræfter. ” Tine Høeg brillerer med sin svære toer. Tour de chambre giver et sug imaven, som man kun vil have skal blive ved.” 5/6 hjerter – Politiken.

”Vi er fem” af Matias Faldbakken
Norske Matias Faldbakkens femte roman, Vi er fem, er en skarp, ukonventionel og underholdende roman, der blander eventyr, horror, mytologi og science fiction med en stor dosis rå realisme. ”Norske Matias Faldbakkens nyeste roman er et eminent studie i stram, grotesk absurdisme fra virkelighedens overdrev.” 5/6 stjerner – Jyllands-Posten.

”Dødninge danser på sandet” af Jógvan Isaksen
Krimi. Et lænket lig findes i vandkanten på en nordlig ø på Færøerne, og journalisten Hannis erindrer svagt en lignende sag. Bag politiets ryg går han i gang med at løse sagen, der viser sig at have bund i en grum tid i Færøernes historie.
”Jógvan Isaksens tiende roman om journalisten Hannis Martinsson er hans hidtil bedste.” 5/6 hjerter – Politiken.

”Hvor lyset er” af Malene Ravn 
Kunstmaleren Carl Fischer levede et dramatisk og turbulent liv. Som voksen forelsker han sig i den yngre kvinde Ely, som han får et barn med uden for ægteskab. Men Carl vil ikke være far, han vil kun male. ”Hvor lyset er er en medrivende og tankevækkende bog skrevet af et empatisk menneske.” 5/6 stjerner – Jyllands-Posten.

"Forræderens børn" af Leif Davidsen
Gensyn med søskendeparret Tor og Laila, der på grund af et giftmord igen kommer i kontakt med den russiske efterretningstjeneste.
"Leif Davidsens nye thriller Forræderens børn, er en fortsættelsen til Djævelen i hullet fra 2016, og den vil ikke skuffe svorne fans." 5/6 hjerter - Politiken.
 

Tags
Materialer