Toni Morrison 2008

Nobelprisvinderen Toni Morrison er død

08.08.19
Toni Morrison, et af amerikansk litteraturs absolutte fyrtårne, er død i en alder af 88 år.

Toni Morrisons bøger behandler med stor følsomhed og indsigt USA's raceproblematikker gennem tiderne og beskriver de konsekvenser, de har haft for den afroamerikanske befolkning. Romanerne har givet hende mange dedikerede fans, herunder tidligere præsident Barack Obama, og hun var en folkelig og afholdt forfatter i USA.

Morrison voksede op i en arbejderklassefamilie i en turbulent periode i amerikansk historie, som bød på både raceadskillelse og borgerrettighedsaktivisme. Hun blev mod alle odds universitetsuddannet, for senere at arbejde som underviser, redaktør og til sidst forfatter. Hun modtog i 1993 den højeste æresbevisning en forfatter kan drømme om, da hun som den første sorte kvinde blev tildelt Nobelprisen i litteratur.

Hvis du endnu ikke er gået om bord i Morrisons forfatterskab præsenterer vi her et udvalg af hendes romaner. Hendes forfatterskab rummer store læseoplevelser og åbner for forståelsen af afroamerikaneres vilkår gennem tiden.

 

Materialer