Mors dag – mødre i litteraturen

I samme periode er der blevet udgivet en hel del moderportrætter bl.a. Peter Øvig Knudsens ”Min mor var besat”, Kirsten Thorups ”Erindring om kærligheden” og Malene Lei Rabens ”Fruen”.
Mødre bliver pålagt et stort ansvar – som til tider er næsten umenneskeligt stort – og så kan det virke som om, at mor er dømt til at fejle. Men mor er jo også den bedste i verden. Vi søger trøst, anerkendelse og kærlighed hos hende. Og det er kun mor, der kan fremtrylle det helt særlige femte element i en spaghetti med kødsovs.

Vi har fundet en række bøger, der på forskellig vis skildrer nogle af de følelser, situationer eller roller en mor kan opleve – både de sjove, frustrerende og forbudte.

Alene mor - Hanne Højgaard Viemose ”Mado”
Energisk, rå og humoristisk fortælling om en kvinde med mange navne (Anne, Hannah, Hanne), om moderskab, mislykkede parforhold, angst og begær. Efter i sin ungdom at have rejst verden tynd og være endt i en række vilde situationer er Hannah i Island blevet mor til to drenge. Faren er psykisk syg, og hun må passe drengene alene.

Rasende mor - Maja Lucas ”Mor”
I disse tider, hvor det på sociale medier kan se ud som om, at det at være mor er skønt og let hele tiden, er det godt, vi har forfattere som Maja Lucas, der tør tegne et andet billede af moderrollen. ”Mor” fortæller om raseriet, om udmattelsen, om følelsen af ikke at slå til og være forkert. Og det gør ondt helt ind i hjertekulen. Som god og vigtig litteratur ofte gør.

Onde mor – Euripides ”Medea”
Euripides’ klassiske græske tragedie, baseret på myten om Medea og Jasons flugt til Korinth efter at de har stjålet det gyldne skind. I Korinth befaler Kong Kreon at Jason gifter sig med hans mere passende og prinsesse-egnede datter og Medea er ladt alene med to børn. Parret ender i en dødelig fejde, hvor Medea i afmagt og hævntørst slår børnene ihjel.

Skilsmisse mor - Monica Isakstuen ”Vær god ved dyrene”
Selvfølgelig skal et barn se både sin far og sin mor efter en skilsmisse. Det siger loven og det siger fornuften, men hvad siger følelserne? ”Vær god ved dyrene” er en ærlig og hjerteskærende roman, der skildrer en forholdsvis ukompliceret skilsmisse og alle de forbudte og meget komplicerede følelser det indebære, at skulle dele sit barn med sin eksmand. ”Der er ikke noget moderne over mig” konstaterer hovedpersonen, mens romanen lader os få et indblik i et meget aktuelt og til tider forbudt følelsesliv, når kernefamilien falder fra hinanden.

Nye mor - Cecilie Lind ”Mit barn”
Cecilie Lind skriver hudløst ærligt om at blive mor for første gang i dette anmelderroste langdigt. Om hvordan, den første nat med barnet, føles som den første nat nogensinde. Om sprækket mellemkød, om trætheden, om angsten for at gøre noget forkert og om hjertet, der er gult og blåt af at elske barnet. Digtet rammer rent og vil vække genklang i mange moderhjerter.

Regnbue mor - Kristina Nya Glaffey ”Mor og busser”
Vildt underholdende roman om moderskab i en regnbuefamilie på Nørrebro, hvor samtalerne mellem de voksne er en bordtenniskamp som børnene iagttager. Fortællerstemmen tilhører det ene af børnene og familiedynamikken gengives derfor fra et naivt og uskyldigt perspektiv, selv når emnerne er meget voksne.

Irriterende mor - Stine Pilgaard ”Min mor siger”
I ”Min mor siger” præsenterer Stine Pilgaard os for en mor-type, de fleste af os udmærket kender: Den irriterende pylremor, der – uden at blive spurgt - hjælper barnet med alt, selvom barnet ikke længere er et barn. Det er en vildt sjov bog, der på bedste vis skildrer dynamikkerne mellem det voksne barn og forældrene, der jo bliver ved med at være netop forældre. Uanset om barnet er 5, 15, 25 eller 35.

Stolte mor - Maise Njor ”Alle veje fører til mor”
Da Maise Njors datter, Asta-Maja, flytter hjemmefra og til Rom i et år, begynder de at maile til hinanden. Og mail for mail finder de ud af, at man faktisk kommer tættere på hinanden, når man er langt fra hinanden. I løbet af året og bogen får de skrevet ting til hinanden, der før kunne være svære at sige og de fortæller begge om de følelser der opstår, når et barn er ved at løsrive sig. Maise Njor beskriver både frygten for ikke at vide hvem hun er, når ens børn flytter hjemmefra og den gennemgribende stolthed der følger med, at betragte sit voksne barns møde med verden.