Karoline Stjernfelt "I morgen bliver bedre"
Karoline Stjernfelt "I morgen bliver bedre"

Mød tegneserieverdens nye dronning

17.02.21
Tirsdag den 23. februar kan du møde Karoline Stjernfelt live på Instagram. Lær mere om hende og tegneserieværket ”I morgen bliver bedre” her!

Karoline Stjernfelt har taget den danske tegneserieverden med storm. Som blot 19-årig gik hun i gang med det ambitiøse trebindsværk ”I morgen bliver bedre” om det dramatiske trekantsdrama mellem Christian d. 7, Caroline Mathilde og livlægen Struensee.

Serien er en planlagt trilogi: Første bind, ”Kongen”, havde fokus på den sindslidende kong Christian d. 7. Det nyudkommet bind to, ”Dronningen”, følger den desillusionerede dronning Caroline Mathilde. Bind tre har livlæge og oplysningsmand Struensee som hovedperson.

Det er vildt imponerede, at Stjernfelt som relativ ung og ubeskrevet tegnserieskaber kaster sig over et mammutprojekt som dette. At hun allerede er 8 år inde i projektet, fortæller også noget om værkets omfang. 

Anmelderne har ikke været sene til at udråbe serien til et mesterværk og Stjernfelt til én af de væsentligste skabere i dansk tegneseriehistorie. Information skrev bl.a: ”Karoline Stjernfelts trilogi er godt på vej til at blive et folkeligt og episk storværk”.

Stjernfelt har en sirlig og detaljerig tegnestil og hun er eminent til portrættere menneskelig følelser og udtryk. Det er bare en serie, der skal læses!

Du kan møde Karoline Stjernfelt tirsdag den 23. februar kl 16 - live på bibliotekets Instgramprofil! Læs mere om arrangementet her.

Ny til Instagram? Læs her, hvordan du opretter en profil og ser med live.

Materialer