Videoanbefaling
Videoanbefaling

Læs en uhyggelig graphic novel online!

20.01.21
Du kan finde en masse gode graphic novels online på eReolen Global. Sarah fortæller her om én af sine favoritter!

Miles Hyman: The Lottery

"The Lottery" er en graphic novel baseret på den amerikanske forfatter Shirley Jacksons novelle af samme navn. Jackson skrev novellen i 1948, som nu anses som et mesterværk og en klassiker inden for horrorgenren.

Fortællingen er sat i en lille fiktiv landsby i midtvesten, der hvert år afholder et mytisk ritual kaldet for ”Lotteriet”.

Vi befinder os midt i forberedelserne til Lotteriet og stifter bekendtskab med landbyens indbyggere, der ikke længere kan huske hvorfor, de udfører ritualet år efter år – men udføres skal det.

Som læser fornemmer man hurtigt, at der er et eller andet helt galt: der er en underliggende strøm af uhygge og frygt knyttet til ritualet, der får indbyggerne til at vende sig mod og væk fra hinanden.

Hvad der sker til Lotteriet, vil jeg ikke afsløre her – men det er ikke for sarte sjæle. Det er en stærkt symbolsk fortælling om flokmentalitet og syndebukke.

Miles Hyman, der lægger streg til fortællingen, har formået at ramme den helt rigtige stemning, der veksler mellem det normale, ildevarslende og groteske.

Varm anbefaling herfra!

Materialer