“Krigens første offer er sandheden”
Hvordan navigerer man i den forvirrende informationsstrøm, og hvordan skiller man sandt fra falskt?
Og hvor skal man være ekstra opmærksom på de informationer, man bliver præsenteret for?
Kildekritiske briller
En del af svaret er at stille sig selv spørgsmålet ”Hvor ved du det fra”?
Før man godtager alt, hvad man læser, kan en række kritiske spørgsmål hjælpe godt på vej.
- Hvem er afsender eller ansvarlig?
- Er der nogen former for bevis for påstanden?
- Hvad siger andre kilder om samme sag?
Heldigvis er der skrevet godt og grundigt om emnet, så du kan blive godt klædt på i informations-kampen.
- Danmarks Biblioteksforening har lavet guiden spotfakenews.dk
- Medievirksomheden Mandag Morgen har faktatjek-sitet TjekDet.dk, som beskæftiger sig med corona
- Zetland har skrevet bogen Den der råber lyver
Bogen kan frit hentes her(PDF) eller kan høres som lydbog
- Vincent Hendricks, professor i formel filosofi og forsker i bl.a. fake news,
har skrevet bogen LIKE.
Den kommer omkring misinformation og det postfaktuelle demokrati.
Ved du ikke, hvad det er, så er det en bog for dig.
- Organisationen Ecsite, et netværk for museer og science centers i Europa, har publiceret en række artikler om falske nyheder og faktaresistens (engelsk).
- Vil man endnu dybere kan professor i psykologi ved Bristol Universitet, Stephan Lewandowskys bog The Conspiracy Theory Handbook anbefales (engelsk).
Hvad gør du så nu?
Når man bevæger sig rundt i informationsstrømmen på fx sociale medier, så brug de kritiske værktøjer linksene ovenfor tilbyder.
Faktatjek, find officielle, troværdige og videnskabelige kilder, der kan klare at blive set efter i sømmene.
Du kan også gøre dig endnu mere skarp med disse bøger: