Kom og bag med os!

Vi fylder biblioteket med duften af småkager – og du skal være med

I slutningen af november og starten af december guider vi dig igennem din småkagebagning fra start til slut med to lækre bageworkshops!

Den 26. november sørger vi for, at dine småkager får et helt særligt og personligt præg til workshoppen Småkageudstikkere og kageruller, hvor du kan 3D printe og laserskære lige præcis det: småkageudstikkere og kageruller efter eget design.

Når du har designet dine ultra unikke forme, så tag dem med til workshoppen Vi bager! d. 14. december, hvor tidligere deltager i Den store bagedyst Pernille Morthensen vil vise os hvordan man laver den perfekte småkagedej. Bagefter skal vi have fingrene i dejen, udstikke småkager og pynte dem på smukkeste vis. I Makerspace laver vi smukke indgraverede kagekrukker, så du også kan få dine småkager med hjem.

Hvis du er mere TV køkken typen, der bager bedst i eget køkken, så hop ind på Instagram kl. 15.00, hvor vi live streamer Pernille Morthensen, der giver en step-by-step guide til den bedste dej.

Find billetter til de to dage her:

Småkageudstikkere og kageruller
Vi bager!

Materialer