Jeres sommerfavoritter

Favoritbøgerne fra "Sommerbogen 2022"

Konkurrencen "Sommerbogen for voksne 2022" er slut, og vi har samlet alle jeres anmeldelser sammen. Her på siden finder du deltagernes yndlingsromaner:  

”Norwegian Wood” af Haruki Murakami
Fantastisk fortælling om det at være ung i Japan i slutningen af 1960’erne og skulle håndtere selvmord og at blive voksen.

”Violeta” af Isabel Allende
En stor episk fortælling om en stærk kvindes omskiftelige liv – fra hendes fødsel i 1920’erne under den spanske syge og til hendes død i Corona-tiden. Fremragende sommerlæsning. 

”Det jeg elskede” af Siri Hustvedt
En bog om at elske og om at miste. 

”Bliktrommen” af Günter Grass
Drengen Oskar stopper med at vokse som tre-årig, han spiller på sin bliktromme og kan smadre glas med sit skrig. Det er mærkeligt, og det er fedt!

”Store Kongensgade 23” af Søren Ulrik Thomsen
Skønt, hvordan Søren Ulrik Thomasen bruger sproget ekvilibristisk – man stopper og læser enkelte sætninger igen.. Og så får psykiatrien én over fingrene.

”Vi er kortvarigt smukke her på jorden” af Ocean Vuong
På én gang fængende og trist. Virkelig god og original. 

”Vinderne” af Fredrik Bachman
En eminent afslutning af Bjørneby-trilogien. Varm, gribende og hjerteskærende. Flotte beskrivelser af mennesker, og hvordan en sportsgren kan have betydning.

”Skønne verden, hvor er du” af Sally Rooney
En skøn bog om overgangen fra ungdom til voksen

”Frankenstein” af Mary Shelley
Temaer: Videnskab, ensomhed, fællesskab, ondskab, gys. En rigtig god, grotesk fortælling. Stil: 1800-tals rammefortælling. 

”Kim Jiyoung, born 1982” af Cho Nam-Joo
Social kommentar til livet som kvinde i Sydkorea fortalt gennem kvinden Kim Jiyoungs øjne. Hun følges fra barn til voksen. 

”Brødrene Løvehjerte” af Astrid Lindgren
To modige brødre står sammen og gennemgår både gode og onde eventyr. En bog om mod, sorg, glæde, håb og sammenhold. Den rører en dybt – også som voksen. 

”Fri” af E. L. James
Sidste bog, skrevet fra Christians perspektiv. Lidt andre oplevelser. 

”Månens kald” af Patricia Briggs
Endelig en fantasybog for og med voksne! Fremragende serie, både Mercy-serien og Alpha og Omega. 

"Undtagelsen" af Christian Jungersen

En spændende bog, der er rigtig godt skrevet. Den er svær at lægge fra sig. Fungerer rigtig godt, at man ser historien fra forskellige synspunkter.

"Natsværmeren" af Katja Kettu

En dramatisk roman i to forskellige historiske perioder. En russisk arbejdslejr i 1930'erne-50'erne. Om kærlighed, sprog og magt. 

"Spiderwick" af Tony DiTerlizzi

En sød, lille engelsk bog om feer og andre fantastiske væsner. Tre børn flytter med deres mor ind i et hus med sjove væsner. 

Materialer