Jeres favoritkrimier i sommervarmen

De bedste krimier fra "Sommerbogen 2022"

Konkurrencen "Sommerbogen for voksne 2022" er slut, og vi har samlet alle jeres favoritbøger fra sommerferien sammen. Her på siden finder du deltagernes yndlingskrimier:

”Lenins bodyguard” af Leif Davidsen
Omhandler tiden omkring den russiske revolution , hvor en ung sønderjyde er den centrale person i plottet. 

”Gidsel” af Clare Mackintosh
Velskrevet bog. Utroligt spændende. Meget livagtig. 

”Den røde glente” af Elsebeth Egholm
Gennem Sallys øjne følger man løsningen på barndommens uretfærdighed. Man oplever Sallys kamp for at finde sig selv og eje sit liv. 

”Den barske sandhed” af Louise Penny
Meget velskrevet krimi med en mange facetteret detektiv. Foregår i et hyggeligt miljø med mange velbeskrevne og vedkommende karakterer. 

”Blindgyde” af Jørn Lier Horst
Stærk krimi som udover et godt plot også inkluderer en politisk dimension om prioriteringer i politiet. 

”Pigen under jorden” af Elly Griffiths
En forsvunden pige, en desperat vicekriminalkommissær og en arkæolog. God krimi med masser af spænding, men også humor. Når man først er begyndt på bøgerne om arkæologen Ruth Galloway, så kan man ikke stoppe. 

”Den der faldt i marts” af Volker Kutscher
Den 5. bog i serien om Gereon Rath. Krimi med godt plot, der samtidig fortæller, nazisterne kom til magten. Foregår i 20’ernes og 30’ernes Berlin. 

”Jeg ser dig” af Clare Mackintosh
En bog som forstår at spille på det psykologiske, en thriller der giver noget at tænke over. Tænk, hvis det ikke blot var en historie? 

”Den mørke engel” af Elly Griffiths
Ruth Galloway er arkæolog, ved alt om knogler og hvirvles ind i en politiefterforskning. Denne gang foregår historien i Italien, hvor Ruth skal hjælpe med at studere nogle knogler. Det bliver mere farligt, end man lige skulle tro, og selvfølgelig støder politimand Harry Nelson til, og der er stærke følelser på spil mellem de to. 

”For barnets bedste” af Line Holm
Meget spændende politisk thriller, der omhandler aktualiteter med fangarme til Danmarks koloniale fortid. 

"Opløst" af Sara Blædel og Mads Peder Nordbo

Rigtig spændende, nem at følge med i, fordi bogen er skrevet, så den ikke springer i handlingen.

Materialer