"Jeg glemte helt at stå af bussen.."

Er du til historier om trekantsdramaer, magtkampe, blodhævn, nordisk mytologi, stærke kvindelige karakterer med et historisk bagtæppe, så er ”Vølvens vej: Snehild” din næste bog. Og ja, det var endnu en af de bøger, hvor jeg et godt stykke tid sad på endestationen Ballerup, da jeg var så opslugt, at jeg ikke ænsede, at bussen holdt stille.

Vi befinder os i noget, der kunne minde om jernalderen i Danmark. I en ”aldeles kropslig og temmelig prosaisk jernalder/vikingekultur, hvor dyd ikke er noget, man har, men noget man ta'r, hvor hoveder hugges af til bryllupsfester, og blodhævn serveres som dessert.” Som Politikens anmelder Lise-Lotte Wiemer skriver, inden hun kvitterer med flotte 5/6 hjerter.

Med hjælp fra den mægtige jættekvinde Hyrrokin fødes pigen Snehild midt i en snestorm med nornerne som vidne, og helt fra starten anes det, at hun kommer til at have en helt særlig skæbne. Snehild vokser op i kongsbyen Himlinge, hvor kong Tormod regerer. Her bor hun med sin mor, den smukke urtekyndige Asdis, og opnår at få undervisning med de to jævnaldrende tvillingekongesønner, den smukke og beregnende Aslak og den venlige Roald. Kongesønnernes fødsel var en forvirrende affære, så ingen fik helt fat i, hvem der var den førstefødte og dermed arving, og den skarpsindige læser vil gennemskue, at det nok kommer til at skabe lidt drama senere i bogen. 

Uden at røbe for meget kan jeg afsløre, at Snehilds vej for en tid adskiller sig fra Himlinges; Snehild skal komme sin skæbne i møde i jætternes land, mens Himlinge præges af intriger, drama, drama, magtkampe, intriger og mere drama, inden Snehild igen kan vende tilbage til Himlinge lige i tide til at deltage i en bryllupsfest, Himlinge aldrig vil glemme. En bryllupsfest, hvor mere end en vil miste livet…

Denne velkomponerede og velskrevne pageturner er første bind i trilogien om Snehild og Himlinge, og jeg glæder mig ekstremt meget til næste bind!