Hvad nu hvis Ballerup Bibliotek var Ballerup Bøf & Bowl?

I ugen 21.-25. november sætter vi fokus på historie, når biblioteket deltager i den landsdækkende festival "Når historien misbruges". 
I løbet af ugen kan du bl.a. komme til foredraget 'Bliv klogere på russisk censur og propaganda' og se flere live-streams, hvor du kan ligge hjemme på sofaen mens du får styr på misvisende glansbilleder i billedkunsten og røverhistorier om vikinger i populærkulturen. 

Historien genbesøgt 

På Ballerup Bibliotek udstiller vi selvfølgelig også bøger, som handler om og beskæftiger sig med historie. Her finder du vigtige historiebøger, fx af Gry Jexen, vinder af Læsernes bogpris 2022, der gør op med kvindernes oversete historie, eller Lars Henriksen og Chantal Al Arabs fortællinger fra bøssernes Danmarkshistorie. 
Sådanne bøger får os bl.a. til at tænke over, hvordan samfundets menneskesyn ændrer sig gennem tiden, og at vi også i dag må stille spørgsmål til både samfundets og vores eget syn på mennesker, som står uden for magt og indflydelse. 

Kontrafaktiske historier - hvad er det?

I modsætning til bøger om oversete historier, som rent faktisk fandt sted, så findes en anden historisk genre, der beskæftiger sig med det, som aldrig fandt sted. Det er såkaldte kontrafaktiske historier. 
Kontrafaktiske historier har det til fælles, at de stiller spørgsmålet ”Hvad nu hvis…?” Hvad nu hvis Hitler var blevet likvideret i 1939? Eller hvad nu hvis Martin Luther King aldrig var blevet myrdet? 

Ligesom traditionelle historiebøger undersøger kontrafaktiske historiebøger, hvad der rent faktisk skete og hvorfor det, der skete var vigtigt. De kontrafaktiske historieskrivere analyserer og forestiller sig, hvilke konsekvenser det havde haft, hvis historien havde været anderledes.

I Danmark har historikere som Rasmus Dahlberg udbredt den kontrafaktiske genre med bøger, der giver alternative bud på både Danmarks og verdens historie, hvis udfaldet af konkrete historiske begivenheder havde været anderledes, eller hvis centrale personligheder havde foretaget andre valg. 

Hvad nu hvis…?-bøger

Nogle science fiction-bøger, fx Margaret Atwoods Tjenerindens Fortælling eller Kaspar Colling Nielsens Den Danske Borgerkrig 2018-24, forestiller sig på skræmmende vis, hvordan fremtiden kan forme sig, hvis særlige begivenheder finder sted. Den slags sci-fi minder på sin vis om kontrafaktiske historier og får læseren til at tænke over vigtigheden af både tilfældige hændelser, magtfulde personer og kulturelle livssyn. 
Til forskel fra sci-fi er de kontrafaktiske historier generelt så realistiske som muligt og knap så yderliggående i deres hypoteser som sci-fi nogle gange er. Målet med at skrive kontrafaktisk er tit at forstå den reelle kulturelle og politiske betydningen af de begivenheder, som rent faktisk fandt sted – både den gang og i dag. 

Et af hovedværkerne inden for den kontrafaktiske litteratur er Philip Roths Komplottet mod Amerika fra 2004. I bogen ændrer Roth på det historiske faktum, at Franklin D. Roosevelt vandt præsidentvalget i 1940. I stedet for Roosevelt bliver den isolationistiske og antisemitiske Charles A. Lindbergh præsident med sit ’America First’-slogan. Det udfald ændre en del for USAs rent faktiske historie. Bl.a. at USA ikke kæmper mod nazisterne i Anden Verdenskrig. En tankevækkende bog, der også skaber refleksion over vor tids nationalistiske strømninger overalt i verden i en tid, hvor et stort imperie er ved at invadere sit naboland. 

Vi glæder os til at se dig på biblioteket og til at tænke over historien på flere måder med både bøger, film, foredrag og live-streaming i hele uge 47 - se hele programmet her.   

Hvis du slet ikke kan få nok af kontrafaktiske grublerier, så kan du lytte til Horsens Kommunes Biblioteker podcastserie om kontrafaktisk historie, eller dykke ned i de to sæsoner af DR's program ’Hvad nu hvis…?’ med Adam Holm. Find dem her.