Hvad bruger vi rumforskning til?

17.02.23
- Varm op til foredraget

Rumfart, rumforskning og rumraketter er fascinerende! Men hvorfor er det, at vi sender satellitter og raketter ud i rummet?

Det kan du høre meget mere om til et gratis foredrag onsdag den 1. marts kl. 19 i Kulturhus Måløv. Læs mere HER.

Du har sikkert hørt om den amerikanske rumfartsorganisation NASA og den danske astronaut Andreas Mogensen. 
Eller hvad med DTU Space, som uddanner unge, og ligger lige i Kgs Lyngby? 

Måske har du også hørt om rigmanden Richard Branson, som blev en af de første, der tog på turistrejse i rummet, eller den excentriske forretningsmand Elon Musk, som med sit rumprogram SpaceX sælger billetter til civile, der drømmer om at rejse i rummet. 

Selvom det kun er de færreste, der har mulighed for at rejse ud i rummet, er vi mange, der er fascinerede af det store rum. 
Måske fordi rumfart er blevet vor tids opdagelsesrejse? 
Mennesker er nysgerrige af natur og vil til stadighed udforske det ukendte for at få ny viden og ny forståelse. 

Og heldigvis for det – for dygtige mennesker har formået at omsætte fascinationen til skelsættende teknologier og banebrydende opfindelser.
 
Dette kan du høre mere om onsdag den 1. marts, hvor vi byder velkommen til Finn Willadsen fra Dansk Selskab for Rumforskning, og et spændende foredrag om rumfart og satellitter. 

Hør bl.a. hvad rumfart og satellitter bliver anvendt til, og hvordan det moderne samfunds infrastruktur faktisk er helt afhængig af disse.
Finn vil også give et indblik i, hvor mange forskellige slags job, der har relation til rumfart – det er nemlig slet ikke kun astronauter og rumforskere, der arbejder med området.

Læs mere om arrangementer og hent en gratis billet HER

Massevis af E-bøger og artikler 
Varm op til foredraget hjemme fra sofaen og gå på opdagelse i bibliotekets store samling af både fysiske og digitale materialer. 

Herunder viser vi en række links til lister med e-bøger og artikler, og som du kan hente, lige når det passer dig. 

Fysiske bøger
På biblioteket har vi selvfølge også en masse fantastiske bøger om rumfart, rumforskning, stjernehimlen og alt der imellem. Du kan også finde inspiration i materialer under artiklen. 

Vi glæder os at se dig til en stjernespændende aften den 1. marts. kl. 19. Læs mere og hent din gratis billet HER
 

Materialer