Gør turen med togbus lidt sjovere

Fra på mandag skal alle pendlere til og fra Ballerup med togbus og det kan være en udfordring for tålmodigheden. Men vi har selvfølgelig løsningen!

Når tålmodigheden bliver testet i den offentlige transport henover sommeren, så luk af for stressen med en lydbog i ørene.

I faglitteraturens verden kan du altid finde læsning, der passer til dit humør, for der er skrevet bøger om så mange forskellige mennesker, emner og temaer, at der er noget for enhver smag. Du kan drømme dig væk fra din morgentur til arbejde og i stedet tage på bjergbestigning, lade dig transportere mentalt til frememde egne eller blive klog på sære sekter, børneopdragelse, terrorismens historie eller noget helt fjerde. Samtidig indeholder faglitteraturen mange bøger med korte kapitler, der passer til pendlerturen, som f.eks. sereien Tænkepauser, der er hamrende god formidling på få sider.

Der er helt sikkert noget for dig, uanset hvad du synes, er interessant: Om det er Karl Marx eller Kim Kardashian, bøger om kærlighed eller bøger om had, demokrati eller enevælde, rejser for at møde mennesker - eller rejser for at komme væk fra mennesker. Her er et lille udvalg af de mange faglitterære lydbøger du kan høre på mobilen.

Rigtig god fornøjelse!

Tags
Materialer