Gør-det-selv jul til jul

Vi kan ikke komme uden om det – det er december, og hvad skal du dog give i julegave til børnenes faster, til din gamle farmor eller til nevøen der elsker rumvæsner?

Det er jo tanken der tæller, så hvorfor ikke lad julegaverne være hjemmelavet i år.

Gennem biblioteket har du via eReolen Global online adgang til alverdens magasin og tidsskrifter, også danske, der er fyldt med inspiration til kreative gaveideér. Der er ingen begrænsninger på hvor mange magasiner du kan læse – og de er tilgængelig online lige når det passer ind i din (jule)kalender.

Er du en haj til at strikke, ferm med en hæklenål, mester i origami eller konge af en slagbænk? Eller måske har du ti tommefingre og dit symaskinekørekort er for længst udløbet?
Ligegyldig hvad, så har vi en række gode inspirationskilde til dig der bare elsker at hygge om noget kreativt.

Kreative ideer for alle

Du kan f.eks. finde magasiner med ideer til hækling, korssting, syning og strikning. Men måske har du ikke helt fået varmet strikkepindende op endnu, og har mere mod på at kaste dig ud i noget papirnusseri. Magasinet Ideas skruer op for julestemningen med ideer til fantasiske kreationer du kan folde, krølle, rive og klippe i papir.

Du kan også fordybe dig i det danske magasin Isabellas, der med temaet Kreativ december, udover at byder på opskrifter til lækker konfekt, også giver dig tips til at kreér dine egne hjemmelavede gaver.

Eller hvad med at læse Mollie Makes. Et magasin der omfavner alt hjemmelavet, og er fyldt til kagedåseranden med gaveideer inden for alle sværhedsgrader, med rigtige gode trin-for-trin guides.

Børnene skal selvfølgelig også underholdes, og hvad enten det er aktiviteten i sig selv, eller det at lave en gave der rent faktisk kan foræres til mormor og morfar der er formålet, så er Handmade Fun for Kids et super magasin at finde inspiration med b.la. 147 kreative ideer til både tidsfordriv og hjemmelavede gaver.   

Så hop ind på eReolen Global og lad gør-det-selv jul til jul være vejen uden om julegaveræset.

Makerspace

Har du brug for lidt ekstra julehjælp eller har du ikke lige en laser cutter stående på spisebordet, så husk at du på Ballerup Bibliotek kan besøge Makerspace, hvor du både kan 3D printe, trykke på T-shirts, lave linoleums tryk, stempler, badges og meget meget mere. Tjek åbningstiderne og kig forbi, så hjælper vi med at udfolde julekreativiteten.

Materialer