Gode bøger til din læseklub

Ballerup Bibliotekerne vil gerne give vores mange læseklubber og andre læselystne lånere inspiration til læseoplevelser, der åbner døre ind til nye verdner og indbyder til diskussion og fordybelse. Vi har håndplukket de nedenstående titler og håber det kan inspirere jer til nye, store oplevelser i jeres læsefællesskaber. Rigtig god fornøjelse!

Linn Ullmann: De urolige (2016)
Forfatteren Linn Ullmann er datter af Ingmar Bergman og Liv Ullmann, og i denne fremragende erindringsroman beskriver hun det gode og det dårlige i forholdet til forældrene (særligt faderen) i en bitter-sød, rummelig og varm tone. En rigtig god bog om familie, når den er bedst og værst.

Helle Helle: De (2018)
Romanen er en skildring af et mor-datter-forhold. Det er en fortælling om sygdom og kærlighed og om at gå i gymnasiet i begyndelsen af 80’erne. Om sprog, der ikke slår til, men så alligevel gør det. Helle Helle skriver så det synger i den underspillede hverdagsminimalistiske stil, hvor kærligheden og smerten står lysende klart.

David Grossmann: Da Nina vidste (2019)
Spændende familiefortælling baseret på en sand historie. Den handler om svigt og savn nedarvet gennem generationer. Den halvfemsårige Vera, datteren Nina – bogens ofte fraværende og promiskuøse midtpunkt – og det voksne barnebarn Gili, rejser til hjertet af Titos jugoslaviske Gulag for at se fortiden og hinanden i øjnene.

Louis-Ferdinand Céline: Rejse til nattens ende (1932)
En fransk modernistisk klassiker om første verdenskrigs rædsler og konsekvenserne for den unge generation. Det er en grum, grov og til tider morsom bog om krigens væsen, men ekstraordinært godt skrevet og historisk meget interessant. Céline var en kontroversiel fransk forfatter som under 2. verdenskrig tog nazisternes parti, var i eksil i Danmark og sad ovenikøbet fængslet her en periode.

Chimamanda Ngozi Adichie: Americanah (2015)
Ifemelu og Obinzi er fra Nigeria og meget forelskede. De bliver splittede, da Ifemelu får et stipendium til USA og Obinzi må leve som illegal immigrant i London. Begge opdager hvad det vil sige at være sort i den vestlige verden, men hvordan finder de tilbage til hinanden og kærligheden?

Jonathan Franzen: Frihed (2010)
En fornem skildring af uforløste ambitioner, ideologier og forestillinger om lykke i en venstreorienteret familie i en amerikansk forstad. Velskrevet pageturner med mange interessante perspektiver på USA og på 1960’er generationen. Stor og anmelderrost amerikansk samtidsroman.

Günther Grass: Bliktrommen (1959)
Tysk klassiker om den mystiske dreng Oskar, som ikke vokser, og som op gennem Tysklands historie slår på sin lille tromme, mens de store historiske begivenheder passerer revy. Gennem ham oplever vi bl.a. 30’erne og nazismens indtog i Tyskland. Romanen er velskrevet, historisk interessant og har en spændende fortælleteknik.

Tara Westover: Oplyst (2019)
Gribende erindringsroman, der tager dig med til Idahos bjerge og de mørkeste kroge af menneskesindet. Forfatteren skildrer sin uhyrlige opvækst i en fundamentalistisk mormon-familie. Man tror, det er løgn, når Westower beskriver hvad forældrene – og især faren – udsatte deres otte børn for i religionens navn. En ukuelig læselyst bliver hendes vej væk og oplysning redder hendes liv, bogstavligt talt.

Olga Tokarczuk: Rejsende (2019)
Nobelprisvinderen i litteratur 2018, polske Olga Torkaczuk, er eminent til at skabe mosaik-fortællinger med stor sproglig finesse. Med fortælleren rejser vi rundt i tid og rum gennem små historier, der er beslægtede uden at være direkte forbundne. Fra en lille familie på øferie, til anatomiske eksperimenter i 1600-tallet, og fra forvirrede turister i alverdens lufthavne til en træt mors kørekur i Moskvas metro.

Anders Haahr Rasmussen: Det var ikke planen at købe kålroer (2018)
En skøn, nytænkende (kogebogs)roman opbygget efter opskriftsbøgernes principper.
Hvert kapitel er nemlig udformet som en slags opskrift. Vi får et portræt af Amanda, der laver retten, samtidig med at hun tænker og taler. Tonen er sjov og kærlig, og beskrivelserne af Amanda, der drikker lidt for meget og arbejder lidt for lidt på sin afhandling er både kloge og komiske.

Merete Pryds-Helle: Nora (2019)
I Merete Pryds Helles Nora får vi forhistorien til Ibsens Et dukkehjem, hvor hustruen og moderen, Nora, til sidst får nok af hjemmets kvælende favntag og bryder fri. Men hvad kom før denne skæbnesvangre beslutning? Bogen er hurtigt læst, men sent glemt: Merete Pryds Helle åbner Noras indre og ydre verden op og berører tematikker som kønsroller, seksualitet og feminisme.

Fredrik Backman: Ting min søn skal vide om verden (2016)
Dette er en skøn blanding af roman og fagbog med forfatterens guldkorn og spøjse tanker om børn og børneopdragelse, om hverdagens ulidelighed og livets højdepunkter. Om Ikea, mandlighed, fodbold, mødre, kærester og plastikgiraffer, men frem for alt om en fars store kærlighedserklæring til sit barn, skrevet med den helt særlige Backmanske humor.

Han Kang: Vegetaren (2017)
Vegetaren er en grum og smuk fortælling, som man ikke lige lægger fra sig igen. Vi følger den pligtopfyldende og selvudslettende husmor, Yeong-Hye, som aldrig i sit liv har truffet en selvstændig beslutning – indtil hun pludselig beslutter sig for at blive vegetar. Dét er mere end den traditionelle familie kan klare. Han Kang skaber et magisk, eftertænksomt og smukt univers, hvor det grusomme hele tiden lurer under overfladen.

Peter Høeg: Effekten af Susan (2014)
Et psykologisk portræt af en kvinde med helt særlige evner. Susan fremkalder oprigtighed hos folk, og den evne har politiet flere gange gjort brug af til særligt svære afhøringer. Det bringer både hendes eget og familiens liv i fare. Bogen præsenterer et gennemgående billede af et vestligt samfund på randen af sammenbrud og er en fantastisk blanding af spænding, naturvidenskab og psykologisk indsigt.

Frøydis Sollid Simonsen: Hver morgen kryber jeg op af havet (2015)
Denne skønne, korte roman, der både er indsigtsfuld, spøjs og underfundig, griber sin læser om hjertet med sine fine naturbeskrivelser og naturvidenskabelige fakta blandet med en ung kvindes kærlighedshistorie. Et stykke prosa, som du garanteret aldrig har fået det serveret før.

László Krasznahorkai: Satantango (1985)
En fremmed mand og hans kumpan ankommer til et nedslidt landbrugskollektiv langt ude på det ungarske overdrev. Beboerne har hørt om hans ankomst og har tårnhøje forventninger til ham. Men er han profet eller djævel? Fortællingen spinder en allegori over det diktatoriske ungarske styre under kommunismen. Krasznahorkais dybt originale prosa er bevidst desorienterende, men alligevel en fryd at give sig i kast med.

Per Petterson: Mænd i min situation (2019)
Med sine præcise og poetiske beskrivelser formår Petterson at trænge dybt ind i en kriseramt mands sjæl. Arvid driver rundt på byens barer og samler den ene kvinde op efter den anden. Han prøver desperat at finde fodfæste efter en hård skilsmisse. Pettersons iagttagelser er detaljerede og læseren fastholdes i hovedpersonens skrøbelige univers fra start til slut.

Toni Morrison: Salomons sang (1977)
Salomons sang er fortællingen om Milkman Dead og hans søgen efter sandheden om sit ophav, fra sin fødeby i det amerikanske Rustbælte til slægtens arnested dybt begravet i den amerikanske slavehistorie. Nobelpriskommitéen fremhævede bl.a. denne roman i Morrisons forfatterskab, da de gav hende Nobelprisen I litteratur.

Ane Riel: Harpiks (2015)
”Det var mørkt i det hvide værelse, da min far slog min farmor ihjel”. Sådan starter den anmelderroste roman ”Harpiks” om den dysfunktionelle familien Harder. Det er en finurlig og fuldstændig fantastisk bog, der får dig til at gyse, grine og græde. Det er en historie om kærlighed og loyalitet, men også en gysende beretning om angsten for at miste, om fastholdelse og paranoia – og om utilsigtet ondskab.

Ingvild H. Rishøi: Vinternoveller (2015)
Vinternoveller handler om skæve og skrøbelige eksistenser i nutidens Norge. Om at gøre et hjerteskærende forsøg på at være en god mor, en god far og en god storesøster, men uden det nødvendigvis lykkedes. Det er socialrealisme, når det er allerbedst – og når det er allermest hjerteskærende. Det er en fremragende novellesamling!

Sofi Oksanen: Renselse (2010)
Denne bog vandt Nordisk Råds litteraturpris i 2010, og det er fuldt forståeligt. Vi befinder os på en gårdsplads i Estland i 1992. Her bor den ældre estiske kvinde Aliide Tru alene på sin fædrene gård. En dag finder Aliide den unge kvinde Zara liggende på gårdspladsen, og det viser sig, at de to kvinders historier er bundet sammen. En historie, der tager os med til en smertelig del af Estlands historie.

Sayaka Murata: Døgnkioskmennesket (2019)
På kun 149 sider får man en helt unik hovedperson, der viser læseren en helt anden måde at være menneske i verden på, en hudfletning af det japanske samfund, især det snærende normalitetsbegreb og en skildring af livet i en japansk døgnkiosk. Det er en herlig lille bog om kvinden Keiko, der er helt sin egen, og bogen illustrerer på glimrende vis, hvor svært det kan være at få lov at være netop helt sin egen.

Matilda Gustavsson: Klubben (2019)
En velresearchet, reflekteret og vildt interessant bog om skandalen i den svenske nobelpriskomité. Det er rystende og debatskabende læsning om, hvor langt mennesker går for at beskytte hinandens og egne interesser i et magtfuldt kulturelt miljø.

Patrick Svensson: Åleevangeliet (2019)
Åleevangeliet er en anmelderrost fagbog om verdens mest gådefulde fisk. I dag er store dele af ålens liv stadig et mysterium, og den betragtes som en truet dyreart. Men det er også en bog om forfatteren og hans far, og om hvordan ålen knyttede dem sammen. En historie om livet, og hvordan det skal leves. Og om den uundgåelige udfordring i livet: Hvordan man håndterer døden.

Frank Jensen: Min far var spion (2019)
”Min far var spion” er en hæsblæsende spionfortælling fra det virkelige liv. Tidligere Operativ Chef for PET finder efter sin fars mystiske død et hemmeligt rum, da han rydder op i hans arbejdsværelse. Her finder han stærkt fortrolige dokumenter, der beskriver faderens liv som hemmelig agent under 2. verdenskrig og efterfølgende under Den Kolde Krig. Et arbejde, der har været så hemmeligt, at selv ikke den danske efterretningstjeneste kender til det.

Puk Elgård: Se mor, jeg danser (2019)
I ”Se mor, jeg danser” fortæller Puk Elgård åbenhjertigt om sin families smertefulde sorg, og om hvordan hun selv skabte et liv med positivitet og energi. Puk Elgård var seks år, da hun opdagede eksistensen af sin afdøde storesøster, som hun aldrig ville lære at kende. Søsterens død var et uafrysteligt tab for Puks forældre, som måtte ty til alkohol, piller og spil for at dæmpe sorgen. Men med et ukueligt syn på tilværelsen kæmpede Puk Elgård sig frem i verden.

Henning Jensen: Gennem glasvæggen (2020)
Henning Jensen er en af de største nulevende skuespillere i Danmark, og han har et intenst nærvær på scenen og på skærmen, som få andre kan præstere. Men hans kraftfulde skuespil tapper på hans energi, og i foråret 1978 rammes af han et psykisk sammenbrud af dimensioner efter en stressfyldt periode. Henning Jensen har på daværende tidspunkt ikke erfaring eller forståelse for sin psykiske sygdom, og aner ikke, hvor og hvordan han skal søge hjælp.

Zeinab Mosawi: Himlen over min fars tag (2018)
Zeinab vil selv bestemme. Det fører gang på gang til sammenstød med forældrene om alt fra påklædning til fester og lejrskole. Zeinab vil ikke være anderledes end sine veninder fra Engholmskolen i Allerød. Men forældrene sender hende på koranskole på Nørrebro og i 2012 begynder fem måneders ufrivillig genopdragelse i Irak, som det lykkes Zeinab at flygte fra. ”Himlen over min fars tag” er en modig ung kvindes fortælling om at navigere mellem to kulturer.

Yderligere læseinspiration kan fås ved henvendelse til Litteraturformidlerne:
Signe sin4@balk.dk & Tlf. 41750051, Cecilie ccar@balk.dk & Tlf. 20240811 eller
Susan sbg@balk.dk & 41750087