Glædelig Kvindernes Internationale Kampdag 2019!
Kvindernes internationale kampdag blev en realitet på en international socialistisk kvindekonference i København august 1910. Konferencens hovedtema var kvindevalgretten, men undervejs blev det også vedtaget, at der fremover skulle holdes en årlig kampdag, hvor socialistiske kvinder verden over skulle tale for kvindelig valgret.
Året efter, i 1911, blev kvindernes internationale kampdag afholdt for første gang i Danmark, Tyskland, Østrig, Schweiz og USA på forskellige datoer i foråret, og i de følgende år begyndte flere og flere lande at afholde kampdagen. På tredje internationale kvindekonference i Moskva 1921 blev det vedtaget at benytte den 8. marts som fast dato for kvindernes kampdag. Dagen er siden blevet fejret i mange lande verden over, med tiden med et bredere indhold og formål.
Kilde: Faktalink. Læs hele artiklen om kvindekamp og feminisme HER