Forårets bedste krimier

Sommertid = krimitid

For mange er sommertid = krimitid! Vi har derfor fundet de bedst anmeldte nye krimier frem til dig her på siden under devisen, at de skulle have fået minimum 5/6 stjerner i én avis. 

”Brande i natten” af Michael Connelly

Krimiserien med Harry Bosch og Renée Ballard: 2
Den pensionerede politimand Harry Bosch arbejder igen sammen med Renee Ballard fra natholdet. Denne gang om en 20 år gammel narko-mordsag, der har tråde tilbage til Bosch's gamle mentor. Jagten på en morder fører dem dybt ind i Los Angeles' bandemiljø.
”'Brande i natten' er ren nydelse. En af den slags krimier, jeg læser i rationer for ikke at brænde det hele af i et hug". 5/6 hjerter – Politiken.

”Malins efterår” af Moren Hesseldahl

Barndomsvennerne Theis, Frederik og Malin glider efter nogle vilde ungdomsår fra hinanden. Deres veje krydses først igen, da to lejemordere dukker op i København. De tre bliver aktører i en historie, der handler om konflikten mellem Rusland og Ukraine, storbankernes image og fremtidens energiforsyning.
”Banditter i habitter har både blod og olie på hænderne i forlagsdirektørs veldrejede thriller”. 5/6 hjerter – Politiken. 

”Dukken” af Yrsa Sigurðardóttir

Krimiserien med Huldar og Freyja : 5. 
Mordet på en hjemløs, en teenagers forsvinden og en sag om overgreb på et børnehjem flettes sammen og politimanden Huldar og børnepsykologen Freyja mødes igen. ” Yrsa Sigurdardottir har med ' Dukken' skrevet sin hidtil bedste krimi om det umage par Freyja og Huldar.” 5/6 hjerter – Politiken.

”Den tavse patient” af Alex Michaelides

Alicia Berenson er på psykiatrisk hospital efter at have dræbt sin mand og hun nægter at tale. Psykoterapeuten Theo er opsat på at få hende til at tale, men han bliver opslugt af sine egne dæmoner. Hvad er sandheden?
”Britisk krimidebutant kan både sine græske klassikere og nyere krimiforbilleder.” 5/6 stjerner – Jyllands-Posten

”Bag masker” af Steen Harvig

Krimiserien med Morten Krag : 8.
En dansk mand er blevet myrdet på bestialsk vis på en græsk ø. Sagen henlægges, men da endnu en mand myrdes aner politiassistent Morten Krag paralleller i de to sager. Sagen har muligvis forbindelse til nogle forsvundne piger og måske også til politichefens datter, som på mystisk vis har forladt familien. ”Harvig er et godt eksempel på en af de forfattere, som under andre og mere målrettede markedsføringsvilkår nok ville have nået bredere ud og ledsaget de såkaldte krimidronninger på deres muntre vej til banken.” 5/6 stjerner – Jyllands-Posten. 

”Vejrbidt” af Anne Holt

En Selma Falck-krimi ; Krimiserien med Selma Falck : 2. 
Nøgen og alene vågner Selma Falck op i en brændende hytte. Hun husker intet om, hvordan hun er endt der. Efterhånden som hukommelsen vender tilbage, går det op for hende, at hun ikke blot kæmper for sit eget liv. ”Som krimi er Anne Holts "Vejrbidt" ikke helstøbt, men som politisk spændingsroman gennemspiller den med Holts sædvanlige sans for aktuelle politiske dagsordener virtuost et af disse års mest skræmmende temaer.” 5/6 stjerner – Jyllands-Posten. 

”Drengen der forsvandt” af Eva Maria Fredensborg

Akademiet: 2.
Det nordiske politisamarbejde, Akademiet, samles igen. Stemningen er anspændt mellem Nadia og Hampus, men de er også tiltrukket af hinanden. Kan de samarbejde om at opklare mysteriet om et spædbarns forsvinden? 
”Kan man lide Arne Dahls A-gruppe-serie, vil man også sætte pris på Fredensborg.” 5/6 stjerner – Jyllands-Posten. 

”Kønslig omgang” af Susanne Staun

Fanny Fiske : 6
Den mandeglade adfærdspsykolog dr. Fanny Fiske profilerer en gerningsmand som transkønnet, hvilket skaber oprør i befolkningen og i LGBT-kredse. Samtidig skal hun i retten, anklaget for at have voldtaget fem studerende, dengang hun var lektor. ”Susanne Staun overgår sig selv med et veloplagt og velskrevet syrebad til tidsåndens seksuelle systematik.” 5/ 6 hjerter - Politiken.

”Friheden” af Arne Dahl

Berger & Blom : 4.
Sam Berger er ikke længere ved politiet i Stockholm, hans private sikkerhedsfirma halter, og hans gravide kæreste Molly Blom har forladt ham. Da han får til opgave at finde en kidnappet kvinde, udvikler alt sig eksplosivt.”Overraskende plot i krimi om ondskabens væsen” 5/6 stjerner – Jyllands-Posten.

”Skyggejægeren” af Camilla Grebe

4. del af: Når isen brister
I 1944 findes en kvinde myrdet, hvis hænder er naglet til gulvet. På præcis samme måde findes en kvinde i 1974 og i 80'erne endnu én. Vi følger tre kvindelige efterforskere, der ihærdigt prøver at finde morderen, inden endnu et mord sker. ”Camilla Grebe skriver i en klar og klassisk realistisk stil. ' Skyggejægeren' er helt retfærdigt udnævnt til årets bedste svenske krimi 2019 af Det Svenske Krimiakademi.” 5/6 hjerter – Politiken. 

”Når det mørkner” af Jørn Lier Horst

En William Wisting Krimi
Et gammelt brev sender William Wisting tilbage til sine første år som politimand. Her faldt han over en gammel bil, der viste sig at have forbindelse til en sag om en forsvundet pengetransport så langt tilbage som i 1925. ”Fin sagaagtig krimi fra Jørn Lier Horst om et gammelt mord fra tiden, før Norge blev rig på olie.” 5/6 hjerter – Politiken. 

”Det der ligger gemt i sneen” af Carin Gerhardsen

Flere mennesker befinder sig på samme sneglatte vej i et skæbnesvangert øjeblik, hvor én af dem kører galt og dør. Men intet er som det ser ud til at være. Hvad er sandheden, og hvad skete der reelt i dødsøjeblikket? ”Bogen, der så småt var på vej hen i kurven med optændingspapir, bliver pludselig en dybt fascinerende øvelse i måder, vi forholder os til hinanden og virkeligheden på gennem de formater, som konventionelle størrelser som fortællestrukturer og sprog tilbyder, men som næsten aldrig bliver udfordret.” 5/6 stjerner – Jyllands-Posten. 

"Kongetro" af Tobias Bukkehave

Den tidligere jægersoldat Tom Cortzen har mistet tiltroen til fædrelandet. Men så kalder pligten igen. Et mord i Dubai sætter en række af hændelser i gang. Det er nu op til Tom at stoppe en potentiel katastrofe.
”Nervepirrende og pokkers godt: Danmark har fået en ny krimikonge”. 5/6 stjerner – Berlingske. 

Rigtig god krimi-læselyst!

Tags
Materialer