Fakta og fiktion: Dansk Vestindien
Litteraturformidleren Cecilie anmelder romanen ”Haabet”, der beretter om kolonitidens rædsler og den faglige formidler Nina sætter fokus på den Dansk Vestindiske arkitektur med bogen ”Stedet fortæller”.
Haabet
Mich Vraa
Danmarks del i slavehandlen i forbindelse med de Vestindiske øer er det historiske bagtæppe i journalisten Mich Vraas meget omtalte roman ”Haabet” fra sidste år. I romanen følger vi den danske skibsreder Anton Frederiksen, som i året 1803 bor på den lille ø Thurø med sin 15-årige datter Maria. Man fornemmer, at der er problemer mellem Frederiksen og hans kone, problemer som tilsyneladende har rod i en tragisk hændelse i fortiden. Og så bliver man jo straks nysgerrig på, hvad det mon kan være.
Frederiksen har tidligere sejlet med slaver, men har nu trukket sig tilbage, og tager afstand fra sit tidligere liv. Dette år skal Maria og han imidlertid ud på en lysttur med hans fregat ”Haabet”. Turen skal ende i Frederikshavn, men her tager historien en drejning. Skibets nye kaptajn er nemlig involveret i illegal handel med slaver og tvinger far og datter med på en slavetransport til Vestindien. Og på denne tur afsløres langsomt, hvad der skete på den for familien Frederiksen så skæbnesvangre tur i 1787.
Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg skulle lidt over 100 sider ind i romanen, før den fangede mig. Det havde noget at gøre med formen, for historien fortælles via brudstykker af breve, dagbøger, bogmanuskripter, skibsjournaler, kongelige forordninger og regelsæt, hvilket kræver noget af læseren. Men så var jeg til gengæld også fanget!
Man fornemmer, at forfatteren har researchet grundigt på emnet, og i bogens efterskrift skriver han: ”Jeg mener ikke, der sker noget i romanen, som ikke kunne være sket i virkeligheden i årene omkring 1800”. En uhyggelig oplysning at have i baghovedet, når man læser den til tider grufulde roman.
Stedet fortæller – om Dansk Vestindien
Ulla Lunn (2016)
Den 4. maj slutter biblioteket temaet om Dansk Vestindien af, med et tredobbelt foredrag.
Arkitekt Ulla Lund fortæller og viser billeder fra den anmelderroste bog ”Stedet fortæller”.
Museumsleder Karen Munk-Nielsen fra Holbæk Museum fortæller om forbindelserne mellem provinsen og Vestindien i kolonitiden og stiller spørgsmålet: Bør Danmark sige undskyld for slaveriet?
Thomas Jakobsen fortæller ud fra sit speciale om udviklingen af racismen i Dansk Vestindien fra 1700 til 1917.
Læs mere om og tilmeld dig arrangementet den 4. maj her
Ulla Lunds ”Stedet fortæller” tager afsæt i bygninger og monumenter i det tidligere Dansk Vestindien, men handler også om landskaberne, menneskene og historien bag – fra begyndelsen af 1700-tallet til i dag.
Det er en fortælling om udvalgte lokaliteter, som dels er typiske for arkitekturen, dels er væsentlige som indgange til den dansk-vestindiske historie og de mennesker, som befolkede den: murerne på forterne, arkitekterne bag byplaner og skoler, korttegnerne, handelskompagniets og statens embedsmænd, plantageejerne, slaverne, frifarvede tømrere, konkubiner mv.