Er du også vild med ”A Man Called Otto”?

Meget mere Backman (og flere gnavne mænd)

For tiden valfarter danskerne til landets biografer for at se ”A Man Called Otto” med superstjernen Tom Hanks i hovedrollen. Lyder titlen lidt bekendt, er det selvfølgelig fordi, den bygger på Fredrik Backmans rørende bestseller ”En mand der hedder Ove”, der tidligere er filmatiseret med svenske Rolf Lassgård som Ove. 
Har du været inde og se ”A Man Called Otto” og fået lyst til at læse mere af Backman, er der siden kommet masser af titler fra den populære forfatter; ”Britt-Marie var her”, ”Ting min søn skal vide om verden”, ”Folk med angst”, ”Bjørneby”, ”Os mod jer”, ”Vinderne”, ”Min mormor hilser og siger undskyld” samt ”Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere”.

Har ”A Man Called Otto” givet dig lyst til at læse bøger om (gnavne), gamle mænd, så er der også masser af bøger at hente på biblioteket fx
”Den hundredårige, der sprang ud af vinduet og forsvandt” af Jonas Jonasson 
”Gnavpotten” af Tuomas Kyrö
”Forsøg på at få noget ud af livet” af Hendrik Groen
”Glimmerbøsserne” af Karin Brunk Holmqvist
”Italienske sko” af Henning Mankell

Pssstt. ”Britt-Marie var her” kan ses på filmstriben.dk (klik her og gå til Filmstriben.dk), og ”Den 100-årige, der sprang ud af vinduet og forsvandt” kan lånes på DVD på biblioteket, så filmhyggen fortsætter efter biografturen med ”A Man Called Otto” er slut. 
 

Materialer