"En helt unik læseoplevelse"

Jeg begyndte at fortælle familie, venner og kolleger om ”Jeg kan huske” af Joe Brainard endnu før, jeg havde læst den helt færdig. Jeg var så begejstret, at jeg simpelthen ikke kunne lade være! Her var virkelig en helt unik læseoplevelse, der viste, hvad rigtig god litteratur kan: at beskrive hvad det vil sige at være et menneske i verden. 

Nu tænker du måske, at der jo er mange måder at være menneske på. Og det er netop en af de fine ting ved ”Jeg kan huske”; den handler om Joes levede liv, men i sine levende erindringsbilleder, kan man se sig selv og sit eget liv.

Bogen består af sætning på sætning, der begynder med tre enkle ord: ”Jeg kan huske”. Og Joe kan huske mange ting – lige fra ”Jeg kan huske chokoladecigaretter lige så tørre som kridt” og ”Jeg kan huske at spekulere over hvordan man kunne tage et kondom på med ynde i den givne situation” til ”Jeg kan huske at hade mig selv efter selskaber for at have været så kedelig.” 

Joe skriver om sin familie, om mad og dufte, om kroppen, om film og musik, om sex og kærlighed, om venner, om ferier – ja, om alt. Og han gør det med en ærlighed, der er både modig og beundringsværdig. 

Joe Brainard begyndte på ”Jeg kan huske” i sommeren 1969, og bogen blev udgivet i 1975. Siden er den blevet et litterært fænomen, og formlen ”Jeg kan huske” er blevet berømt i sig selv og bruges i skriveundervisning til børn såvel som voksne (Fra ”Jeg kan huske"s forord skrevet af Paul Auster). 

For mig satte bogen gang i en lavine af erindringer. Pludselig kunne jeg også huske en hel masse! Om stort og småt, om lugte og smage, og om det at være en usikker teenager. 

Hvad kan du huske?