Din næste gode læseoplevelse!

Af Anonym (ikke efterprøvet)
23.09.21
Sjov, sød og forfriskende roman om en af Guldalderens allerstørste danske kunstnere

Peter Løhr debuterer med "Hulemennesket" som romanforfatter med et brag af en biografisk roman om guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye (1818-1848).

Forfatteren har lært sin hovedperson enormt godt at kende, ligesom han i flere omgange har besøgt Rom, hvor Lundbye opholdt sig fra 1845 til 1846. Lundbye svinger mellem tungsind og depression på den ene side og mani og storhedsvanvid på den anden side. Han forelsker sig, men hylder cølibatet, hvor kunstneren giver afkald på kødets lyst for at hellige sig kunsten som Michelangelo og da Vinci.

Hans indre liv og hans fejslagne forsøg på romance bliver beskrevet med stor humor og ømhed - og efter endt læsning er Lundbyes smukke malerier endnu rigere at se på, fordi man har fået så stor indsigt i mennesket der skabte dem.

Johan Thomas Lundbye blev kun 29 år, og hans død har altid været omgærdet af rygter og mystik. Hans død er et omdrejningspunkt i romanen og måske var det slet ikke en ulykke der gjorde det af med den unge maler? 

Reserver bogen her!

Materialer