"Det er en usædvanligt flot debut "

Omtale af "Om hundrede år" af Anna Elisabeth Jessen

”Det er en usædvanligt flot debut, den 62-årige Anna Elisabeth Jessen præsterer med romanen "Om hundrede år": En familiekrønike, der delvis bygger på personer og livshistorier fra forfatterens egen slægt.”

Sådan skrev Jyllands-Posten og kvitterede med 5/6 stjerner, da ”Om hundrede år” af Anna Elisabeth Jessen udkom i februar sidste år.

I romanen følger vi den samme sønderjyske slægt fra det skæbnesvangre år 1914 og helt frem til 2014. Læseren oplever 100 års rivende teknologisk udvikling og epokegørende begivenheder som Første og Anden Verdenskrig gennem Helene, Marius og deres fem børn samtidig med, vi følger familien i dens nære relationer. 


Idéen til bogen kom, da forfatteren fandt et bundt gamle soldaterbreve skrevet af hendes oldeforældre på slægtsgården fra 1867, og vi glæder os til at høre hele historien om bogen tirsdag den 24. marts. Denne aften markerer vi nemlig Genforeningen 1920 med foredrag v. Anna Elisabeth Jessen, sønderjysk kagebord og fællessang med pianist, komponist og foredragsholder Rasmus Skov Borring. Læs mere om særarrangementet her. 
 

Tags
Materialer