De bedste danske romaner fra 2017

Anbefalet på årets bogcafé af vores fire litteraturformidlere

Nåede du ikke med til årets bogcafé, hvor de bedste bøger fra 2017 blev præsenteret? Og er du nysgerrig på, hvilke bøger litteraturformidlerne Andreas, Jette, Susan og Cecilie anbefalede dette år? Så læs med her!

Vi har inddelt vores anbefalinger i nye danske romaner, nye krimier, nye romaner fra vores nordiske naboer og nye romaner fra resten af verden. Her på siden præsenterer vi vores favoritter af de nye danske romaner, og igen i år er der lidt for enhver smag.

Er du til fængende romaner om familiehemmeligheder, kan du give dig i kast med "Løgnerens hus" af Katrine Nørregaard eller "Hvor der er fugle" af Maren Uthaug. Er du til barske, socialrealistiske romaner kan du give dig i kast med Sara Omars meget omtalte "Dødevaskeren" eller "En god flygtning" af Vibeke Marx. Og er du til noget helt uden for kategori, noget skørt, satirisk og ikke mindst rigtig sjovt, så skal du tage Line Knutzons "Camille Clouds brevkasse" med hjem.  

Læs om de bedste nye nordiske romaner her.

Læs om de bedste nye krimier her.

Læs om de bedste nye romaner fra resten af verden her.  

Tags
Materialer