Cavling-prisvindere

Den 4. januar blev det offentliggjort, hvem der vandt Danmarks fineste journalistiske pris

Tre nominerede projekter - én vinder

Ud af 24 forslag har Cavlingspriskomiteen udvalgt tre journalistiske projekter.

  • Politiken/TV2: Dokumentation af seksuelle overgreb mod filmbørn i nogle af 70’ernes største danske ungdomsfilm
     
  • Berlingske Tidende: Danske Banks hvidvask
     
  • P1 Orientering: optrevling af, hvordan adskillige kommisioner ikke medtager relevant materialer

Vinderne blev de tre journalister Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund fra Berlingske Tidende for deres arbejde med Danske Banks hvidvaskskandale.

Hvis du ikke føler dig helt opdateret på sagen, så find artiklerne HER eller tag et smut forbi Ballerup Bibliotek torsdag d. 24. januar, hvor vi med arrangementet "Banditter i habitter?" spørger Pelle Dragsted, erhvervsordfører for Enhedslisten, Magnus Barsøe, debatredaktør på Finans.dk og Kim Valentin, adm. direktør for Finanshuset Fredensborg, om bankerne er fritaget for straf, når de bryder loven. Det er gratis, men reserver din plads HER.

Fra Cavling til boghylden

Flere af de tidligere modtagere af Cavlingprisen har skrevet bøger om det emne, som de får prisen for.  Flere af bibliotekets mest efterspurgte forfattere har modtaget prisen. Puk Damsgaard fik den i 2015, og Peter Øvrig Knudsen i 2007.  

Cavlingprisvinder er noget helt specielt

En Cavlingprisvinder er ofte karakteriseret ved at behandle et aktuelt, men nyt tema, hvor man har benyttet nye kilder, være vedholdende for at nå sit mål, og gået andre veje for at skaffe sit stof hjem.


Læs nogle af de tidligere vindere

  • Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen
    Fik prisen i 2017 for deres bog Bullshit. Om en flok Amagerrødders opgør mod den verdensomspændende bande, Hells Engels.
     
  • Puk Damsgaard, DR
    Fik prisen i 2015 for 'sin indsigtsfulde, modige og menneskelige reportager fra konfliktfyldte områder i Mellemøsten samt for bogen Ser du månen, Daniel.'
     
  • Ulrik Dahlin, Information
    Fik prisen i 2011 sammen med Anton Geist. 'Prisen er givet for journalisternes mere end 100 artikler, hvori de har påvist, hvordan op mod 500 unge statsløse systematisk fik frataget deres ret til dansk statsborgerskab i strid med Danmarks internationale forpligtelser.'
     
  • Jesper Tynell, DR
    Fik prisen i 2009 for 'at dokumentere, hvordan tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og hans ministerium brød loven, bestilte misvisende tal, slettede belastende dokumenter og vildledte Folketinget.For i Orientering på P1 at dokumentere, hvordan tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og hans ministerium brød loven, bestilte misvisende tal, slettede belastende dokumenter og vildledte Folketinget.'
     
  • Peter Øvig Knudsen
    Fik prisen i 2007 for hans bøger om Blekingegadebanden. Han har 'med klassisk, undersøgende journalistik, nøgtern skrivestil og gennemsigtigt kildemateriale har leveret vigtig indsigt i en del af den danske venstrefløjs aktiviteter i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne.'
     
  • Olav Hergel, Politiken
    Fik prisen i 2006 sammen med fotograf Miriam Dalsgaard for 'deres artikelserie fra asylcentret Kongelunden ved København om de forhold, som flygtninge - og især deres børn - lever under. Med deres registrerende, indtrængende stil og i et tæt samspil mellem tekst og billeder har de bragt børnenes skæbner til offentlighedens kendskab.' Olav Hergel bor i Snekkersten.
     
  • Miki Mistrati, Bastard Film
    Fik prisen i 2004 sammen med fire andre dokumentarister for 'deres grundige, vedholdende og væsentlige indslag i TV2 og artikler i Ekstra Bladet i den såkaldte Dan Lynge-sag.'
     
  • Morten Pihl, BT
    Fik prisen i 2002 sammen med Jakob Priess-Sørensen for 'gennemarbejdede, veldokumenterede og opsigtsvækkende artikler om de besynderlige forhold i den såkaldte mønsterkommune Farum - og ikke mindst deres afsløringer af borgmester Peter Brixtoftes forvaltning af kommunen og dens økonomi.'

Initiativ og talent

Cavlingprisen uddeles hvert år til en journalist eller en gruppe af journalister, der i særlig grad har udvist initiativ og talent. Se mere på Journalistforbundets hjemmeside.


NB! Bøgerne på denne side er skrevet af prismodtagerne, men nogle af bøgerne har ikke noget at gøre med deres Cavlingpris.
 

Oprindeligt skrevet af Helsingør Kommunes Biblioteker

Materialer