Ballerup Bibliotekerne lancerer ny podcast

05.04.20
Karantæneklubben er en helt ny podcast, som inspirerer og underholder midt i lukkeperioden

I et helt stramt og kort format får du indblik i de bedste kilder til viden, underholdning og refleksion, som du har adgang til på nettet. Vores skønlitterære formidler Signe og vores fagformidler Kasper sidder klar ved mikrofonerne og guider til dig til de bedste lydbøger, magasiner og film. Podcasten bliver produceret i denne helt særlige lukkeperiode og har derfor fået navnet Karantæneklubben. Når du ikke kan komme på biblioteket, så sørger vi for at biblioteket kommer til dig.

I første afsnit kan du komme med vores skønlitterære formidler, Signe, til Finland og tilbage til tiden lige inden 2. Verdenskrig. Sammen dykker vi ned i Kjell Westös prisvindende roman Luftspejling 38. Lyt med her! 

Du kan også finde podcasten på Spotify og Podcast Addict. Bare søg på Ballerup Bibliotek i søgefeltet og tryk abbonér.

Musik: Elephants on Parade af Podington Bear (under CC-attribution-lincensen) 

Materialer