Alle har ret til en fed fagbog

30.09.22
Gå på fagbogs-opdagelse i stakkene med Bibliotekets udvalgte

Bag bibliotekets udvalgte gemmer sig en række bøger som bibliotekets litteraturformidlere hver sæson nøje udvælger, og køber ekstra mange eksemplarer hjem af. Bøgerne er vores bud på fantastiske læseoplevelser, som alle skal have mulighed for at læse uden at vente i lange reservations køer. 

Bibliotekets udvalgte kan du altid genkende på det lille runde klistermærke på bogens forside.Og lige nu har vi en masse super gode fagbøger blandt de udvalgt - fagbøger med holdning. 

Læs f.eks. Al den vrede der fortæller historien om verdens største tennisspiller Serena Williams. En forrygende biografi der ikke kun handler om sportspræsentationer, men også raceproblematikkerne i USA med kulmination i BLM. 

Eller dyk ned i Helle Thorning-Schmidts Blondinens betragtninger, hvor hun giver sit indspark i den aktuelle samfundsdebat omkring feminisme, køn og #metoo. For alle med interesse i samfundsudvikling, forskelsbehandling og ligestilling. 

Eller måske har du mere brug for tips til hvordan du holder økonomien kørende i en trang tid. Så kan du låne Billig mad på dyre tallerkner, som er en buffet af lækre opskrifter og gode sparetips til vegetarer, der tænker på budgettet, men ikke går på kompromis med smagen og råvarerne. 

Så kom ned og græs rundt i stakkene.