
Se alle de film du har lyst til at se
Kender I det, at familien skal hygge sig med en god film, men alle vil se noget forskelligt?
Det er heldigvis ikke noget problem, for i december kan I se lige så mange film, I har lyst til på Filmstriben.
Hvad med at se den nye danske film om besættelsestiden "De forbandede år" med Jesper Christensen i hovedrollen? eller (gen)se "Bleeder" med Kim Bodnia og Mads Mikkelsen i endnu et par glansroller?
Hvis det er for stærke sager, kan familiens børn nok i stedet se fx "Guldhornene", hvor de nordiske guder dukker op i København og sammen med børnene vil finde den danske nationalskat. Eller hvad med "Dyrene i Hakkebakkeskoven", bygget over børnebogsklassikeren?
Film er der nok af på Filmstriben - både spillefilm, dokumentarer, kortfilm til både børn, unge og voksne.
Og I har hele december til at se alle dem, I har lyst til.
Se dem på mobilen, tablet eller computer - eller på den store tv-skærm, hvis I bruger cromecast.
God filmfornøjelse!