Plakat for Nattevagten

Nattevagten og andre gode thrillers

03.10.19
Nattevagten kan fejre 25 års jubilæum

I aften hylder vi Ole Bornedals klassiker Nattevagten, der i år har 25 års jubilæum. Gå ikke glip af et enestående foredrag med Ole Bornedal og ikke mindst visning af den legendariske danske thriller i Baltoppen bio.
Du kan stadig nå at få en sidste-øjebliks-billet her.

Hvis du ikke kan få nok af thrillers, anbefaler vi 4 stærke i genren. Du kan finde dem alle på Filmstriben og se dem direkte hjemme i din egen stue.

Den ukendte kvinde (IMDb 7,4 ud af 10)

Irena er en 32-årig undselig kvinde med en sær passion: Hun udspionerer guldsmedefamilien Adacher og stifter venskab med familiens eneste datter, Tea. Men hvorfor denne sære (syge) interesse? Hvad er Irenas motiv? I abrupte tilbageblik oprulles en frygtelig fortid.

Se filmen her på Filmstriben: 
https://fjernleje.filmstriben.dk/film/2715661400/den-ukendte-kvinde

 

Bleeder (IMDb 6,8 ud af 10)

Da Leo finder ud af at hans kæreste Louise er gravid, føler han en stadig stigende afmagt og klaustrofobi. Han bliver mere og mere aggresiv uden at kunne formulere sin vrede, og siger fra ved at banke Louise, så hun mister barnet. Det hævner Louises bror Louis.
Lennys liv er også fuldt af vold, men kun på film. Han har lige så svært ved at formulere sig som Leo, så han kan næppe erklære sin kærlighed til Lea. Filmen krydsklipper mellem de unges vidt forskellige livsforløb

Se filmen her på Filmstriben: 
https://fjernleje.filmstriben.dk/film/2301788100/bleeder

 

Buried (IMDb 7 ud af 10)

Efter et angreb på en konvoj i Irak befinder lastbilchaufføren Paul Conroy sig nu i en kiste - levende begravet i ørkensandet. Tiden er knap. Hvordan kan han komme fri?

Se filmen her på Filmstriben: 
https://fjernleje.filmstriben.dk/film/2846554800/buried

 

Forbrydelsen, hele sæson 1, 2 og 3

Sarah Lund har sin sidste dag ved Københavns Politi. Hun har nemlig besluttet sig for at flytte til Sverige med sin forlovede og skal nu begynde en ny karriere i det svenske politi.
Alt ændrer sig. En 19-årig kvinde ved navn Nanna Birk Larsen forsvinder pludseligt. Hun bliver fundet voldtaget og brutalt myrdet. I samarbejde med kriminalassistent Jan Meyer står Sarah i spidsen for undersøgelsen, da det hurtigt bliver klart, at Meyer og Sarah jagter en meget intelligent og farlig morder.

Find serien her: 
https://fjernleje.filmstriben.dk/search?extend=(term.genre=%22Thriller%22)