Sarah fra Læsepatruljen anbefaler

15.06.20
Der er nok mange, der kender den her bog. Det er en klassiker. 

Hej, jeg hedder Sarah. 
Her på det sidste har jeg været i gang med en bog der hedder Ronja Røverdatter. Den er skrevet af Astrid Lindgren i 1981. Der er nok mange, der kender den her bog. Det er en klassiker. 

Den handler om en røverdatter, der gerne vil være sammen med en, hun ikke må. De prøver at bygge tunneller hen til hinanden, men de er bange for, at de bliver opdaget. En dag finder deres familier ud af, at de har været sammen. De bliver sure, og de må ikke snakke sammen. Senere flytter Ronja og Birk ud i skoven for at være mere sammen, men deres familier indser, at alle røverne for begge byer ville være bedst sammen. 
Så de lever alle sammen ret godt sammen. 

Der tages meget fat på disse emner: venskab, familie og natur. 
Venskab: Venskabet mellem Birk og Ronja er godt, de er meget sammen og derfor handler meget af bogen også om venskab. 
Familie: Ronja har jo sin egen lille røverfamilie, og det har Birk også, men til sidst slår de to familier sig nærmest sammen til en stor. 
Natur: Meget af bogen foregår faktisk i naturen (Skoven), altså Birk og Ronja flytter derud, og de er der hver evig eneste dag nærmest. 
Nogle af de vigtigste personer i historien er Ronja Røverdatter, Birk, Mattis, Lovis, Borka, Skovheksene og Skalde-per.
Miljøet i bogen er farligt og overnaturligt med mærkelige væsener. Det er en verden af natur, som Ronja og Birk lever i. 
Denne bog har genren Fantasy. Det vil sige, at den er overnaturlig og ikke er rigtig. 
Der er sikkert nogle børn, der synes, at den her bog er lidt svær at læse, men jeg synes, at den er skrevet på en god måde, så man forstår det rigtigt. Jeg syntes den var ret let at læse. 

Her kommer lidt om min mening til bogen:
Jeg syntes at bogen var rigtig god og spændende. Jeg vil anbefale den til alle der kan lide spænding. Så alt i alt synes jeg i skulle tag et kig på den, hvis I ikke allerede har læst den. 

Materialer