Praktikanten anbefaler
Praktikanten anbefaler

Praktikanten anbefaler

14.05.19
Vi har haft seje Noah på 13 år i praktik på Ballerup Bibliotek. Her får I hans bedste anbefalinger til en god bog, film og spil.

Bog: Kaptajn Blåbjørns 13 1/2 liv


Inden jeg havde læst de første 20 sider var jeg allerede solgt. Det skøre og meget fantasifulde univers skabt af Walter Moers var så interessant, at jeg fik læst bogen inden for en uge. En gruppe micro pirater finder en baby bjørn med blå pels inde i en valnødskal der flyder på havet mod et kæmpe hul. De redder ham og lærer ham om knob og bølger, og at en god hvid løgn ofte er betydeligt mere spændende end sandheden. Så, når han vokser i så hurtig en fart, at han er i fare for at synke båden, sætter micro piraterne ham af på en ø med en flaske søgræs saft og et stykke tang brød. Sådan kommer Kaptajn Blåbjørns første liv til en ende. I slutningen af bogen har han brugt præcis halvdelen af sine 27 liv. Del science fiction, del eventyr, del myte. Rigtig god underholdning både for voksne og unge.


Film: Coco


Filmen Coco er en af mine yndlings Pixar film. Coco handler om en mexicansk dreng ved navn Miguel som har en drøm om at blive musiker, men hans familie hader musik. Han møder sin afdøde tipoldefar i de dødes land og opdager store hemmeligheder. Kan rigtig godt anbefales.

Spil: Detroit - become human


I Detroit - become human er man 3 forskellige androider. Androiderne er blevet skabt for at hjælpe mennesker, men de bliver brugt som en slags slaver. Dilemmaet er, at androiderne har følelser. Så hvor langt kan menneskene gå før det bliver for meget for androiderne? Det er et spil hvor du skal tage valg som har store betydning i forhold til historien. Meget spændende og følelsesfuldt.

Materialer