Læsepatruljens juleafslutning - med anbefalinger

20.12.20
Næsten som at være der selv!

Til juleafslutningen måtte de gode børn i Læsepatruljen selv sørge for godter og julemusik. Det var hyggeligt, selvom det jo slet ikke er det samme som at hygge sig irl.

Læsepatruljen  har altid gode ideer til hvadsomhelst.... så de udvekslede anbefalinger til både det ene og det andet; hvad skal man lave, når man bare venter og  keder sig? Hvad er det bedste juleknas? Hvilke sange skal man høre, hvis man vil  i julestemning?

I skal ikke snydes for anbefalingerne, så de kommer her. 

Bedste julesange? - det er et meget klassisk udvalg, og vi har lavet en lille playlist, som du finder her (det er youtube) https://www.youtube.com/playlist?list=PLBaZtD6Lmbo_7mPguMFl_XSlBznE2uIzo 

Men hvad skal man dog lave i den lange ventetid? Her er der flere gode ideer fra læsepatruljen;

  • Man kan kede sig (her skal man liige være opmærksom på at tiden beviseligt går langsommere end normalt, når man keder sig. Det kan altså kun anbefales, hvis alle andre muligheder er udtømt. Medmindre - naturligvis - at man har følelsen af at forventningensglæde ER den bedste!)
  • Men man kan også spille spil. Spille computerspil eller brætspil eller kortspil.
  • Eller man kan hoppe op og ned i to timer!
  • Man kan også gå i kirke (så skal man lige bestille tid) - eller man kan gå rundt om kirken. Måske kan man gå lidt længere og se, hvor langt væk fra kirken man kan gå uden at miste kirken af syne..
  • Og så kan man bage og brase og snitte og krydre og bage og bage og bage! Det er jo en hyggelig og nyttig beskæftigelse og så kan man nyde hjemmebag, og det går der jo også lidt tid med... Pebernødder, pebermyntefiduser, konfekt

Boganbefalingerne kan du se herunder - de fleste kan man få fingre i, selvom bibliotekerne er lukket, for de findes på eReolen.

Og husk nu at hvis du vil være med i læsepatruljen, så skal du bare skrive til Lea på aheb@balk.dk - vi har det hyggeligt, også selvom vi kun mødes på skærmen for tiden. 

Så fra læsepatruljen til alle et ønske om en rigtig vidunderlig glædelig hyggelig jul!

Materialer