Gode film til vinterferien

Underholdning til hele familien

Hvad nu hvis vejret i vinterferien ikke er til at være ude i?

Og hvad hvis ens venner ikke er hjemme?

Det er godt at kede sig, men det er også godt at hygge sig med en god film, og vi har fundet nogle gode film fra Filmstriben og Børnebiffen. Både korte og lange, så alle kan være med.

 

Den lille grå ulv - Vinter

Det er vinter i skoven. Der er sne overalt, og alle dyrene ligger i ly for kulden. Men den lille grå ulv er ensom, sulten og trist. Vinden suser og bider i hans snude. Men hov, hvad var det? Midt i sneen finder han en mærkelig ting. En bog? Hvad kan den bruges til? Kan han spise den eller søge ly for vinden med den? Bogen viser sig at være fuld af eventyr, og den minder den lille grå ulv om sommer og varmere tider. Her er det kun fantasien, der sætter grænser. Nu kan den lille grå ulv måske bedre falde til ro?

Cirkeline - på med vanten

Cirkeline og musene Ingolf og Fredrik er ude at lege i sneen. De bygger en snemus, som det til sidst lykkes dem at skræmme katten med.

Prik og Plet i sneen

De to søde kaniner, Prik og Plet, sidder og kigger på det fine snevejr fra deres lille hus og beslutter sig for at gå ud i det. Men pludselig er Plet blevet væk og Prik frygter, at hans ven er forsvundet i sneen.

Kiki den lille heks

13-årige Kiki bryder op hjemmefra for at komme i lære som heks - som familietraditionen foreskriver. Men det er ikke nemt i en fremmed by uden bemærkelsesværdige egenskaber, penge eller tag over hovedet.

Den lille ridder

Der var engang en lille dreng, som boede i et rige, hvor skænderier, slåskampe, raseri og vrede var forbudt, så der var ikke længere brug for riddere. Det var drengen ked af, for det eneste, han ønskede sig, var at blive en ædel ridder

Materialer