Det store juleshow

17.12.20
Ballerup Musik- og Kulturskoles fantastiske juleforestilling - se det søndag 20/12 kl. 14.00

Vores gode og fantastiske venner fra Ballerup Musik- og Kulturskole har igen i år knoklet og bakset og øvet og øvet og øvet for at give jer en stor juleoplevelse. Normalt er Baltoppen fyldt med duften af glögg og forventning og lyden af instrumenter, der bliver stemt og pludren fra publikum - lige indtil tæppet går og alle bliver suget ind i julens eventyrlige fortællinger. I år må I selv vælge pladsen hjemme i sofaen og hvis I selv laver glöggen, skruer helt op for lyden og lader jer rive med, så kan man næsten tro man er der selv. 

Årets julehistorie - Prinsessen på færden - handler om tro, håb og kærlighed. Et budskab vi alle virkelig har brug for i en svær tid.
Kulde og ondskab lurer på slottet, og folket har glemt at elske.  Vil det lykkes skovfolket at hjælpe den skjulte Prinsesse Christa hjem til slottet, besejre det onde, og genvinde troen på kærligheden?

Årets Juleshow får filmpremiere på facebook søndag 20/12 kl. 14 - følg linket her - de er virkelig dygtige, alle de børn!

Mens I venter, kan I se adventkalenderen herunder - den er lavet af Musikskolen og Bibliotekerne i herlig julesamklang. Vi ønsker jer en varm og lys og håbefuld og glædelig jul.