Børn i køkkenet - lav mad sammen

Har den digitale madkundskabsundervisning inspireret dit barn til at lave mere mad derhjemme?

Vi har fundet frem til nogle gode kogebøger, som kan hjælpe jer med at øve jer derhjemme. Der er masser af lækre opskrifter på både søde sager og sunde salater.
De nævnte bøger ligger på ereolen Go og kan også bestilles i fysisk form.


Inger og Carlo hjælper med at lave mad af Helen Lyng Hansen og Stine Rosenberg er til de mindste børn og giver tips til, hvad de yngste hjælpe til med i køkkenet , fortæller hvad de forskellige redskaber bruges til og giver råd til gode samtaler om mad og madlavning. Der er ikke opskrifter i bogen, men den kan bruges til at understøtte barnets nysgerrighed for madlavning.

 

 

 

 

 

 

Fars køkken af Mette Bøgebjerg Jørgensen og Jonas Gerdes Vingkilde er for forældre  - især for fædre, der gerne vil lave mad sammen med deres børn.
Der er gode råd, fifs og fiduser og gode opskrifter på alt fra snacks til hovedretter, og flere retter er inddelt efter tid, så man kan lave mad ud fra hvor meget tid man har.

 

 

 

 

 

 

 

Karolines Børns Livretter, er en del af klassikerserien i kogebogsverdenen; Karolines køkken. I bogen får du praktiske informationer og en masse lækre opskrifter på pasta, nudler, pizza, lækre desserter og gode madpakkeforslag.

 

 

 

 

 

 

 

Rositas & Franciskas bistro: om køkkenskills for teens og andre unge som elsker mad og fester af Franciska og Rosita Olsen.
Rosita og Fraciska er søskende og har skrevet en kogebog for teenagere og andre unge som har lyst til at lave mad. Den er perfekt til sleepovers, fester og giver tips til køkkenet og gode opskrifter, både de sunde og de søde.

 

 

 

 

 

Materialer