Ballerup redder frøerne

21.04.21
Sammen med Ramasjang og resten af Danmark redder vi frøerne

Frøer er padder. Alle padder i Danmark er fredet. Der bliver færre og færre af dem, fordi deres levesteder bliver ødelagt, bebygget, fyldt op med fisk eller ænder eller ordnet for pænt i kanterne... og den slags. Alt sammen noget som vi mennesker synes var gode ideer på et tidspunkt. Nu viser det sig bare at det ikke var gode ideer for frøer. Så nu har vi fredet frøerne - man må altså ikke fylde op med fisk eller cement eller dejlig blomstermuld i vandhuller og moser og småsøer, hvor frøerne stadig findes... men det er ikke nok! Der skal være nye levesteder til dem.

Hver gang man spørger én der ved noget om frøer om, hvordan vi kan hjælpe så svarer de sådan her: Flere vandhuller! DERFOR SKAL VI LAVE NYE VANDHULLER!

Tænk sig... vi kan redde frøerne ved at lave flere vandhuller! Og det er lige hvad vi gør - sammen med Ramasjang og børn i hele Danmark. Vi skal bruge hjælp fra alle børn i Ballerup, for I kan være med til at redde frøer hjemme hos jer selv - her kan I se hvordan man laver et dejligt vandhul. I skal huske at det ikke er alle steder, man må grave og gøre ved... og det er ikke alle haletudser man må tage hjem til sit eget vandhul, så I skal have en voksen med på sidelinjen hele vejen. På det her kort over Frøhjælp kan I se hvor mange børn derude, der allerede er i gang.

I Ballerup Kommune er der heldigvis allerede rigtig mange gode vandhuller til frøer og de andre padder og al mulig anden fantastisk natur  -se bare her 

Miljøministeriets side om fredede dyr og planter - her kan I se billeder af alle frøer og padder - og også andre dyr og planter, som vi skal passe ekstra godt på. 

 

Materialer