Mangler du inspiration til madpakken? | Ballerup Bibliotekerne

Mangler du inspiration til madpakken?

Hverdagen har ramt os og skoleferien er slut. Åh de madpakker dér, nu skal vi i gang med dem igen.

Biblioteket giver dig tips og inspiration til hvordan du kan peppe madpakkerne op og lette arbejdet med dem i det daglige. Madpakker kan varieres i en uendelighed og mad er en vigtig del af hverdagen. Alle, både børn og voksne, har brug for sund nærende energi, der kan række hele dagen, både i skole og på job. En madpakke er ikke bare en madpakke - den er også en kærlig hilsen med hjemmefra.

Der er stor forskel på hvor spændende en madpakke kan blive, både at spise og at tilberede. Hvorfor ikke pifte den op? Er du helt ideforladt, så få inspiration her. Husk også, at DU jo heller ikke behøve tage madpakketjansen hver dag. Lad det være et familieprojekt - hvor børnene - og forældre - skiftes, til at lave madpakker til sig selv eller hinanden?

Gode tips og madpakkealternativer:

  • Bag en portion grovboller og frys ned. Brug gerne olie og tykmælk i dejen, så bliver bollerne ikke så tørre. Tag bollerne op af fryseren i ugens løb og giv én med i madpakken, f.eks. med hjemmelavet æggesalat, kødpålæg, laks eller en fiskefrikadelle?
  • Bag en stor portion frikadeller i weekenden, og giv en kold frikadelle med, serveret med f.eks. grøntsagsstave.
  • Bag en kæmpe bunke pølsehorn og tag pølsehornene ud af fryseren om morgenen. Det passer med, at de er tøet op til frokost.
  • Lav koldthævede boller, der hurtigt kan bages om morgenen. Familien kan så hver især smøre en frisk frokostbolle ved morgenbordet med eget favoritpålæg.
  • Lav dobbeltportion salat til aftensmaden - og servér resterne med i madpakken dagen efter. Hvad siger du f.eks. til en lækker pastasalat, kartoffelsalat, rissalat eller bulgursalat? 
  • Bag rugbrødsboller med chokolade og tranebær - lækre gumleboller i madpakken - perfekte som et sundt mellemmåltid.
  • Bag pizza til aftensmad og lav dobbeltportion. Børnene vil elske pizza i madpakken dagen efter, også selvom den er kold.
  • Lav madtærter i weekenden, frys ned og servér tærte i madpakkerne i ugens løb.

Med lækre opskriftbøger fra biblioteket kan I få inspiration til hvordan I kan peppe madpakkerne op derhjemme. Kig med nedenfor.

Materialer
Reservér
  • Bog

Moderne madpakker

Af Morten Skærved (2012)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Madpakkebogen

Af Louisa Lorang (2013)
Læs mere
Louisa Lorang: Mine madpakker
Reservér
  • Bog

Mine madpakker

Af Louisa Lorang (2015)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Spis godt - madpakker

Af Gitte Heidi Rasmussen (2010)
Læs mere
Anne Albrechtsen, Stine Junge Albrechtsen: Superhelten & prinsessen på ærten spiser også madpakker : inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider
Reservér
  • Bog

Superhelten & prinsessen på ærten spiser også madpakker : inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider

Af Anne Albrechtsen, Stine Junge Albrechtsen (2013)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Den lille grønne for madpakkespisere (2012)

Af Kirsten Skaarup (2012)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Byens bedste brød : og andet godt fra ovnen

Af Rikke Gryberg (2010)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Powerfood revolutionen

Af Kirsten Skaarup (2016)
Læs mere