Kunstens provokerende rebeller

Det er sikkert ikke gået manges næser forbi, at Ballerup har oplevet den provokerende kunst på tæt hold. Kunstneren Hornsleth har skabt værket ”Love Buster”, der er opstillet ved boligområdet Hedemagleparken i Ballerup. Skulpturen forestiller et knojern med hjerter.

Hornsleth skriver om værket: "Love Buster-skulpturen er tilegnet alle os, der altid vælger kærligheden. Et knojern er et symbol på rå vold, og ved at lade fingerhullerne være blokerede af hjerter, gøres våbnet uanvendeligt. Kærligheden kan stoppe volden.”
Meningerne om værket er delte. Hvor nogle ser Hornsleths budskab i værket, ser andre den direkte modsatte effekt. En ting er dog sikkert: Det provokerende kunstværk har skabt debat.

Hornsleth lægger ikke skjul på, at provokation er en del af hans virke som kunstner. I disse artikler fra hjemmesiden kan du læse mere om hans øvrige værker og hans egne forklaringer på hvorfor det, at rykke ved grænserne er en god ting.

Også artikelserien Grænser for kunst? undersøger hvor langt kunsten skal og bør gå.

4 kunstnere der provokerede deres samtid
Noget kunst forarger i en sådan grad, at det går over i historien. Om det er fordi det er stor kunst eller om det skyldes provokationen i sig selv, er ofte op til eftertiden at vurdere. Tilfælles har flere af de provokerende kunstnere dog, at de skaber debat og rykker ved vores opfattelse af verden.

Wilhelm Freddie provokerede i 1930’erne med sine malerier, der ofte havde tydelige seksuelle motiver. Flere af hans malerier blev beslaglagt og Freddie blev dømt for pornografi. I 1963 blev han dog endeligt frikendt og malerierne findes i dag på forskellige kunstmuseer. I dag kan det være svært, at se hvorfor samtiden reagerede så voldsomt på hans kunst.

I 2000 forargede kunstneren Marco Evaristti det meste af Danmark, ved at udstille guldfisk i blendere på museet Trapholt. Han oplyste ikke om blenderne var sat til og lod det være op til folk om de ville tænde for dem. De var sat til og blev også tændt af det nysgerrige publikum. Sagen endte i Vestre Landsret, men Trapholt blev frifundet

Bjørn Nørgaard skrev sig ind i 1970 ind i historien med sin politiske happening, hvor han slagtede og parterede en hest i protest mod krigen i Vietnam. Hesten blev fordelt i syltetøjsglas, der i dag står på Aarhus Kunstmuseum.

Et lignende projekt blev udført i 60’erne af Piero Manzoni. Her handlede protesten om et samfund, der gør alting op i penge, og værket var 90 dåser med kunstnerens egen afføring. En af dåserne endte på Herning Kunstmuseum og dåserne er i tidens løb, ironisk nok, blevet solgt for mellem en halv og en hel million kroner.

Læs mere om nogle af de kunstnere og kunstretninger, der har provokeret sig ind historien