En hyldest til Kronprins Frederik - tillykke med de 50 år

26.05.18
Kronprins af folket og rigets kommende konge. Et stort tillykke fra os

Kronprins Frederik fylder 50 år d. 26. maj, og i hele Danmark markeres dagen på forskellig vis. Vi føler jo næsten, vi kender ham. Kronprinsen. Så godt, at mange lørdag vil hæve flaget i egen flagstang i sympati og ægte glæde over kronprinsen. Vi vil gerne fejre ham og ønske ham tillykke. En ven af folket.

Glimtet i øjet. En munter replik. En uhøjtidelig tilgang og ikke bange for at vise sine menneskelige sider og sit engagement. Kronprinsen er også en følsom prins. Disse sider gør, at vi føler med ham og kan identificere os med ham som menneske. Vi får sympati. Kronprins Frederik er og vil aldrig blive en konge højt oppe på en piedestal.

Helt i sædvanlig og egen personlig ånd, har prinsen også ønsket at markere sin 50-års-fødselsdag på sin helt egen facon, udenfor normer og på en måde, som vi ikke hidtil har set i kongehuset - vel i noget kongehus overhovedet?

I weekenden løb Kronprinsen Royal Run sammen med folket. Kronprinsen snørede løbeskoene og løb med rundt i 5 danske storbyer. Dagen blev en dag, lige efter kronprinsens - og folkets - hjerte. Rigtigt mange danskere fik en god oplevelse til Royal Run. 

I søndags hørte vi Kronprinsen spille sin yndlingsmusik i radioens P4 - med Alex Nyborg Madsen og Anders Agger. Helt uhøjtidligt berettede han om sin glæde ved musikken, godt krydret med anekdoter og livs-tilbageblik. 

TILLYKKE Kronprins Frederik!

Har du lyst til at komme lidt tættere på kronprinsen, så klik dig videre til god læsning nedenfor. Biografien "Under Bjælken"  udkom i 2017 og er stadigvæk en af bibliotekets mest populære bøger. Find den på listen nedenfor

Oprindeligt skrevet af gh, Randers Bibliotek.

Materialer