Det skal vi læse i juleferien!

Se her, hvilke bøger vores litteraturformidlere holder jul med

Juleferien er lige rundt om hjørnet, og vores fire litteraturformidlere er allerede begyndt at glæde sig til at holde juleferie - med en masse gode bøger selvfølgelig. Læs her, hvilke bøger de vil hygge sig med i julen:

Andreas: "Hr. Cevdet og hans sønner" af Orhan Pamuk
Langt om længe er den tyrkiske forfatter og nobelpristager Orhan Pamuks debutroman fra 1982 udkommet på dansk, så den vil jeg glæde mig til at tilbringe julen sammen med. Her har vi at gøre med en klassisk familiekrønike, der følger en tyrkisk familie op gennem 1900-tallet. Historien går på, at Pamuk egentlig ikke ønskede den oversat, måske fordi den er noget mere traditionel end hans senere værker, som er dem, der har gjort ham til et stort internationalt navn. Men jeg er nu ikke i tvivl om, at der også i dette værk gemmer sig en lille skat.

Susan: "Camille Clouds brevkasse" af Line Knutzon
Jeg skal have en stille og rolig jul i familiens skød, og i juledagene forventer jeg at skulle rulle mig på sofaen af grin, når jeg læser ”Camille Clouds brevkasse” af Line Knutzon. Jeg har allerede småkigget i bogen og glæder mig til at læse højt af udvalgte passager for min sagesløse familie. Den er absurd, sjov og grotesk. Jeg så Line Knutzon i TV forleden, og hun er bare fantastisk morsom, og iflg. hende skulle der ikke være det problem, som Camille ikke kan svare på – kom bare an jul!

Jette: "Pigen på flyet" af Michel Bussi
I min juleferie og lidt senere på min skiferie glæder jeg mig især til at læse den nye krimi "Pigen på flyet", som blandt mange andre ligger og venter på at blive læst. Den handler om et flystyrt, hvor der kun er en enkelt overlevende; et spædbarn. Der var imidlertid to spædbørn om bord på flyet; Lyse-Rose og Emilie - men hvem er den overlevende? En privatdetektiv hyres til at finde frem til sandheden, men 18 år senere er han stadig på bar bund - indtil han opdager en hemmelighed, der vil ændre alt.

Cecilie: "En anden gren" af Jesper Wung Sung
Jeg elsker historiske romaner - især hvis de serveres med et skvæt kærlighed oveni, så derfor glæder mig til at tage den anmelderroste "En anden gren" med på juleferie. Den handler om forfatterens kinesiske oldefar, San, og danske oldemor, Ingeborg, der forelskede sig i København i starten af 1900-tallet. De to trodsede samfundets fordomme og giftede sig. Den historie glæder jeg mig meget til at læse - og jeg glæder mig til at høre Jesper Wung Sung fortælle om bogen i Ballerup torsdag den 22. marts.

 

Tags
Materialer
Orhan Pamuk: Hr. Cevdet og hans sønner : roman
Reservér
  • Bog

Hr. Cevdet og hans sønner : roman

Af Orhan Pamuk (2017)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Camille Clouds brevkasse

Af Line Knutzon (2017)
Læs mere
Jesper Wung-Sung: En anden gren : roman
Reservér
  • Bog

En anden gren : roman

Af Jesper Wung-Sung (2017)
Læs mere