Cecilie anbefaler tre historiske romaner

I denne weekend løber Historiske Dage af stablen i København. I den anledning anbefaler jeg tre historiske romaner, der er gode på hver sin måde; den barske, den danske og den romantiske.

DEN BARSKE
”Den smalle vej til det dybe nord” af Richard Flanagan

"Den smalle vej til det dybe nord" handler om Dødens Jernbane – et aspekt af Anden Verdenskrig, jeg ikke havde synderlig stor viden om, inden jeg læste bogen. Over 20.000 australiere blev taget til fange af japanerne under Anden Verdenskrig, og en tredjedel af disse døde som krigsfanger. Mange af dem under opførelsen af Dødens Jernbane. De døde af fejlernæring, tortur, henrettelser og tropiske sygdomme. En af de australske soldater, der overlevede rædslerne, var forfatteren Richard Flanagans far, som sønnen har dedikeret Den smalle vej til det dybe nord til. I hans bog bliver hovedpersonen lægen Dorrigo Evans taget som krigsfange af japanerne, og pga. sin rang kommer han til at fungere som en slags chefforhandler blandt de andre fanger. Han kæmper derfor ikke kun for sin egen overlevelse, men også for sine mange tusind landsmænd. Dette ansvar og disse umenneskelige arbejdsforhold i junglen står skarpt i beskrivelserne.

Det er en barsk bog, der tager dig med til det nuværende Thailands jungle under Anden Verdenskrig. Den tager dig med helt ned i mudret og helt tæt på de syge, sultende hårdtarbejdende krigsfangers lidelser. Sulten. Sygdommene. Tvangsarbejdet. Volden. Lidelserne. Døden. Hurtigt går de fra at kunne inddeles i raske og syge til at kunne inddeles i syge, meget syge og døende. Undervejs måtte jeg måbe over, hvad et menneske kan holde til og overleve. 

Man ved at Dorrigo overlever, da vi i begyndelsen af bogen møder ham som 77-årig krigshelt. Om han overlever eller ej er heller ikke det interessante i bogen, det er blandt andet det spørgsmål, bogen stiller:
Hvad sker der efterfølgende med et menneske, der vender tilbage fra så frygtelige begivenheder og begynder at fungere – fint endda, set fra omverdenen – i en hverdag, der indfinder sig efter krigen. Kan man det? Eller er man fortabt? Det er et af romanens store spørgsmål. Hvordan bliver man hel? Hvordan kommer man til at høre hjemme i verden igen. En af de romaner, der gør indtryk.

DEN DANSKE
”Haabet” af Mich Vraa

Danmarks del i slavehandlen i forbindelse med de Vestindiske øer er det historiske bagtæppe i journalisten Mich Vraas meget omtalte roman ”Haabet” fra 2016.

Omkring 86.000 slaver blev transporteret på danske skibe i slaveriets storhedstid, i en transport der foregik fra de danske forter på Guineakysten og til de danske og andre landes øer i Vestindien. I 1803 blev slavehandel forbudt i Danmark, som I kan se af dekretet her fra Christian den 7.s hånd, medens selve slaveriet på plantagerne på de danske øer fortsatte frem til 1848.

I romanen følger vi den danske skibsreder Anton Frederiksen, som i året 1803 bor på den lille ø Thurø med sin 15-årige datter Maria. Man fornemmer, at der er problemer mellem Frederiksen og hans kone, problemer som tilsyneladende har rod i en tragisk hændelse i fortiden. Og så bliver man jo straks nysgerrig på, hvad det mon kan være.

Frederiksen har tidligere sejlet med slaver, men har nu trukket sig tilbage, og tager afstand fra sit tidligere liv. Dette år skal Maria og han imidlertid ud på en lysttur med hans fregat ”Haabet”. Turen skal ende i Frederikshavn, men her tager historien en drejning. Skibets nye kaptajn er nemlig involveret i illegal handel med slaver og tvinger far og datter med på en slavetransport til Vestindien. Og på denne tur afsløres gradvist, hvad der skete på den for familien Frederiksen så skæbnesvangre tur i 1787.

Forfatteren Mich Vraa er journalist og har researchet grundigt på emnet. I bogens efterskrift skriver han ”Jeg mener ikke, der sker noget i romanen, som ikke kunne være sket i virkeligheden i årene omkring 1800”. En uhyggelig oplysning at have i baghovedet under læsning af romanen. 

DEN ROMANTISKE
”Belgravia” af Julian Fellowes

Jeg slugte TV-serien "Downton Abbey" om den aristokratiske Crawley familie og deres tjenestefolk råt, så da manden bag serien, Julian Fellowes, udgav ”Belgravia” var jeg fyr og flamme!

Weekendavisens anmelder skrev: Forfatteren Julian Fellowes er manden bag den ekstremt britiske tv-dramaserie Downton Abbey, og Belgravias filigranpyntede forside lover: »Hemmeligheder og skandaler i 1840ernes London« - mums, filibaba! Den nostalgiske herresæderomantik fra Downton er flyttet tilbage til Jane Austen-tiden og ind midt i London: Endnu flere klasseskel, endnu mere forbudt lidenskab, endnu større skandaler, endnu mere te!

Historien starter under Napoleonskrigene, den 15. Juni 1815 i Bruxelles, aftenen før slaget ved Waterloo, hvor hertuginden af Richmond holder bal for den engelske overklasses fornemste medlemmer. Her møder vi første gang den nyrige, opadstræbende købmandsfamilie, familien Trenchard. På en aften, der skal ændre familiens fremtid for altid..

25 år senere tager vi bekendtskabet med familien op på ny, da en skandaløs familiehemmelighed truer med at ødelægge familiens ambitioner om for alvor at blive en accepteret del af den engelske overklasse. Hvad er hemmeligheden? Og hvad skete der aftenen før Waterloo? Det må I selv læse jer frem til.

”Belgravia” er på sin vis en ret forudsigelig roman. Det er den slags roman, hvor de onde er VIRKELIG onde, og de gode er VIRKELIG gode – her er ikke mange nuancer at finde. Men når det så er sagt, så er det glimrende underholdning for dem af jer, der som mig, elsker et godt historisk drama med arvestridigheder, forbudt kærlighed, store brusende balkjoler, intriger og hemmeligheder.

På Historiske Dage udnævnes vinderen af "Årets historiske bog", og det kan du læse mere om her.