Biblioteksbier

To bi-familier er flyttet ind i haven bag Skovlunde Kulturhus og vi glæder os til på et tidspunkt, at kunne invitere til søde smagsprøver i haven

Biblioteksbier
Hvis du hører en fjern summen når du nyder din kaffe i haven bag Skovlunde Kulturhus, så er den god nok, for to bi-familier er netop flyttet ind. Det er vi rigtig glade for, for det betyder at vi kan være med til, at holde standen af honning bier i Danmarks natur oppe.

Rundt om i verden har bierne det nemlig hårdt, og bestandene af bier falder år for år. Ud over den åbenlyse fare for biernes generelle tilstand, så kan det også komme til at gå ud over verdens fødevareproduktion. Bierne spiller en meget stor rolle i at bestøve de afgrøder, som verdens befolkning lever af.
I Skovlunde skal bierne dog lige finde sig til rette inden skoleklasser og nysgerrige borgere kan komme på besøg og se dem bestøve de små byhaver.


Gymnasieelever hjælper biavlere
Tre gymnasieelever i 2.g på Borupgaard Gymnasium har fået en idé, der sikrede dem IDAs Science Cup. De har videreudviklet en eksisterende teknologi (et klæbepapir, som man kender fra fluefangere) til i stedet at bekæmpe den blodsugende varroamide, der i dag er den største trussel mod honningbier i Danmark og skaber store problemer for biavlere over hele verden. Ideen kan få stor betydning for honningbier og biavlere globalt.
Ud over 1.-præmien har gruppen også vundet Science Cups særpris The International Prize.

Læs mere om de innovative elever i denne artikel fra Ingeniøren


Er du bange for bier?
Mange bliver nervøse når bierne kommer for tæt på frokostbordet, men der er faktisk meget lidt grund til at frygte dem. Bierne er nemlig ret ligeglade med din koldskål og sodavand – de vil bare hen til blomsterne.

På samme måde skal der en helt del til at gøre dem vrede, når du nærmer dig deres område. De fleste danske bier (over 200 forskellige slags) gemmer ikke honning i deres bo og de skal derfor ikke forsvare boet. Du skal ret tæt på boet af de to arter der lagre honning - honningbier og humlebier – for at provokere dem til et angreb. Er du i nærheden af en bi, skal du derfor bare lade forholde dig roligt og lade den flyve forbi.

Flere af de arter vi har i Danmark, er slet ikke store nok til at stikke dig eller også bruger de deres brod til andre ting end forsvar. Du skal faktisk gøre dig umage for at blive stukket af en bi. Bierne dør nemlig når de har stukket, fordi broddens modhager river en del af biens krop med af når den flyver væk. At stikke er derfor absolut sidste udvej for bierne og kan de komme væk i stedet, så vil de forsøge sig med det.

Er uheldet alligevel ude, så fjern brodden, sug giften ud med en giftsuger hvis du har en og vask stedet med sæbe. Er du stukket omkring halsen bør du dog søge læge.


Bi-ekspertens anbefalinger
Dave Goulson er engelsk professor i biologi med speciale i humlebier, og hans bog om humlebier ”Humlen ved det hele – mit eventyrlige liv med bier” lå længe på bestsellerlisterne, også da den udkom på dansk i 2015. Han gæster ofte Danmark og holder foredrag om, hvordan bier kan leve i harmoni med os mennesker i byerne.

Dave Goulson anbefaler:


Følg også med i debatten om bier i den danske natur med bibliotekets mange artikler

Materialer